Mødedato: 19.06.2008, kl. 19:00

Bydelsplan

Bydelsplan

Vanløse Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra Ordinært møde torsdag den 19. juni 2008

 

 

2.      Bydelsplan

VAN  33/2008

 

Formanden indstiller til Vanløse Lokaludvalg;

 

  1. lokaludvalget drøfter mødet med BR-politikerne den 19. juni

 

  1. at lokaludvalget drøfter orienteringen om bydelsplanlægningen, herunder hvordan arbejdet bliver mere vedkommende for alle og hvordan vi kan gøre borgerne interesserede i vores arrangementer

 

Vanløse Lokaludvalgs beslutning på mødet den 19. juni;

 

  1. Lokaludvalget drøftede kort sit møde med BR-politikerne.

 

2.      Lokaludvalget drøftede forslag til borgerinddragelse i bydelsplanens 2. fase og tog forslagene til efterretning.

 

 

PROBLEMSTILLING

 

Bydelsplanlægningen er godt i gang. I begyndelsen af maj gik vi i gang med fase 1, der handler om oplysning, vidensdeling og indsamling af ideer. I denne fase har vi indtil videre afholdt følgende arrangementer, der har relation til byplanen:

  • Debatarrangement om trafikstøj den 6. maj
  • Borgermøde om "Apollovej II" den 2. juni
  • Kick-off arrangement den 8. juni
  • Møde mellem tovholderne og forvaltningerne den 12. juni
  • Møde mellem lokaludvalget og BR-medlemmer den 19. juni

 

Derudover er vi pt. i gang med Demokratihjørnet på Vanløse Bibliotek, Open Space konference for de unge til september, Den sociale Hvidbog og en fotokonkurrence for de unge.

 

De enkelte temaer i bydelsplanen (Natur og miljø i Vanløse, En sund bydel i social balance, Kultur og netværk i Vanløse, Trafik i Vanløse, Vanløses byrum, boliger og erhverv samt Vanløse bymidte) er placeret i arbejdsgrupperne. Her er tovholderne ansvarlige for, at temaerne bliver foldet ud.

 

Den anden fase løber fra 15. august til 1. oktober, hvor den brede borgerinddragelse skal finde sted.

 

På de tre første offentlige arrangementer (debatarrangement, borgermøde og kick-off) deltog omkring 30 borgere på hvert møde. Der har været nogle gode diskussioner på møderne og borgernes engagement har været stort. Tilslutningen til møderne kunne imidlertid godt have været større.

 

Spørgsmålet er, hvordan vi kan gøre borgerne mere interesserede i vores arrangementer?

Borgerne kan få kendskab til arrangementerne via lokalaviserne, lokaludvalgets hjemmeside, vanløsebasen, løbesedler/pjecer på biblioteket og i kulturhuset. Derudover har biblioteket reklameret for to af arrangementerne på deres storskærm.

 

Spørgsmålet er også, hvordan vi kan bruge ressourcerne blandt lokaludvalgets medlemmer bedre?

 

LØSNING

Lokaludvalget drøfter mødet med BR-politikerne den 19. juni samt orienteringen om bydelsplanlægningen, herunder hvordan arbejdet bliver mere vedkommende for alle. Derudover skal lokaludvalget drøfte, hvordan vi kan gøre borgerne interesserede i vores arrangementer

 

 

VIDERE PROCES

 

Kommentarerne fra lokaludvalget indgår i det videre arbejde med bydelsplanen.



 

Til top