Beslutning om internt projekt - indvielse af Gandhiparken
Tidligere beslutninger
Gandhis Plæne blev navngivet i 1985 efter den indiske selvstændighedsforkæmper Mahatma Gandhi i forbindelse med opstilling af en portrætstatue af ham. Statuen blev skænket af den indiske regering for at ære hans navn her i landet. En borger har forslået, at Gandhis Plæne ændrer navn til Gandhiparken. Borgeren begrunder forslaget med, at navnet Gandhiparken passer bedre til området. Gandhis Plæne er beliggende i trekanten mellem Borups Allé, Mågevej og Hvidkildevej.
Vejnavnenævnet indstillede efterfølgende til Teknik- og Miljøudvalget, at trekantsområdet ændrede navn fra Gandhis Plæne til Gandhiparken.
Forslaget har været i høring hos Vanløse Lokaludvalg, som fandt, at det var i orden at ændre navnet.
Indstillingen fra Vejnavnenævnet blev godkendt i Teknik- og Miljøudvalget den 25. april 2016, og det nye navn vil træde i kraft den 15. juni 2016.
Indstilling
Formanden indstiller;
-
at Vanløse Lokaludvalg drøfter og træffer beslutning om at deltage i indvielsen af Gandhiparken og afsætter en ramme på 10.000 kr. til projektet.
Problemstilling
Initiativtageren til navneændringen har taget kontakt til Vanløse Lokaludvalg for at spørge, om det kunne tænke sig at deltage i indvielsen af Gandhiparken som samarbejdspartner.
Indvielsen vil foregå den 15. juni 2016 i tidsrummet 17-18.30 med deltagelse af bl.a. den indiske ambassade, repræsentanter fra Teknik- og Miljøforvaltningen m.fl.
Lokaludvalgets rolle på dagen vil være at deltage som repræsentanter for lokaludvalget samt at bidrage med en passende form for underholdning til arrangementet, så indvielsen bliver en festlig dag.
Løsning
Lokaludvalget godkender projektbeskrivelsen og afsætter i alt en ramme på 10.000 kr. til projektet til udgifter til underholdning og udstyr.
Økonomi
Der afsættes en ramme på 10.000 kr. til projektet til underholdning og udstyr.
Videre proces
Formanden og sekretariatet arbejder videre med projektet.