Mødedato: 19.05.2016, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Beslutning om projekt: bod til Vanløse på den anden ende

Se alle bilag
Lokaludvalget træffer beslutning om at deltage med et telt til byfesten: Vanløse på den anden ende.

Tidligere beslutninger

Lokaludvalget oprettede i januar en særpulje til afholdelse af en byfest. På det ordinære møde i marts blev der behandlet ansøgninger og truffet beslutning om bevilling af midler til festen.

Indstilling

Formanden indstiller,

  1. At lokaludvalget drøfter, om lokaludvalget skal have et telt til byfesten, og hvem der har lyst til at deltage i planlægningen af det.

  2. At lokaludvalget afsætter 4.000 kr. til bod m.v.

Problemstilling

De seneste to år har Vanløses byfest – Vanløse på den anden ende - været arrangeret og afholdt af Grønt Erhverv Vanløse. Tidligere har Lokaludvalget selv været medarrangør af byfesten sammen med Kaffeklubben.  

Byfesten er et stort tilløbsstykke, hvor der ca. deltager 5.000 mennesker i løbet af dagen. Derfor er festen en oplagt mulighed for, at lokaludvalget kan komme ud og snakke med borgerne om, hvad lokaludvalget er i gang med, samt få nogle drøftelser med borgerne om, hvad der rører sig i bydelen, og hvad lokaludvalget kunne arbejde videre med, f.eks. i forbindelse med bydelsplanen og arbejdsgrupper.

Hvis Lokaludvalget ønsker at være synligt til Vanløse på den anden ende, skal der være nok til at løfte opgaverne. Der skal sættes et telt op, og indholdet på dagen skal planlægges. Vedhæftet som bilag er projektbeskrivelse for et telt til arrangementet.

Løsning

Lokaludvalget drøfter, om der skal være et telt til byfesten, og hvem der har lyst til at være med til at stå for planlægningen af det.

Økonomi

Det koster 2.500 kr. at have en bod til arrangementet. Derudover sættes der 1.500 kr. af til materialer, forplejning til deltagere i teltet m.v.

Videre proces

Vanløse på den anden ende afholdes den 4. juni. De ansvarlige står for planlægning m.v.

/Bent Christensen

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top