Meddelelser
Bekendtgørelse af Lokalplan nr. 439 - Apollovej III
Borgerrepræsentationen har den 17. marts 2016 tiltrådt Teknik- og Miljøforvaltningens indstilling vedrørende lokalplan nr. 439. Det betyder, at lokalplanen nu er vedtaget med ændringer. Planen med bilag kan findes her: http://www.blivhoert.kk.dk/node/10382
Bynet 2019
Den 1. december 2015 vedtog Økonomiudvalget et forslag til en ny proces- og tidsplan for arbejdet med bynet 2019, så arbejdet med udarbejdelse af et strategisk busnet i 2019 fremover vil indgå som en del af Trafikplan16, som udarbejdes af Movia.Ændringer i det strategiske busnet vil primært omhandle de centrale buslinjer, der har størst betydning for den kollektive trafik og den kommende Cityring, dvs. A- og S-busser, der kører parallelt med Cityringen og busser, der kan fungere som fødelinjer til metroen.
Økonomiforvaltningen vil inden sommerferien 2016 fremlægge Movias forslag til strategisk busnet, hvorefter Økonomiudvalget vedtager den videre høringsproces.
Bilfri søndag
Borgerrepræsentationen besluttede, at der skal afholdes en bilfri søndag i september 2016. Teknik- og Miljøudvalget har fastlagt dagen til den 18. september og besluttet, at der skulle fremlægges et budgetnotat til overførselssagen 2015-16 vedr. bilfri søndag 2016. Der blev ikke afsat midler til bilfri søndag i overførselssagen, hvorfor der på nuværende tidspunkt ikke er en plan med finansiering vedr. aktiviteter i forbindelse med den bilfri søndag.
Randbølvej
Der er på nuværende tidspunkt ikke noget nyt vedr. Randbølvej. Trafik- og Planarbejdsgruppen holder møde med Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen den 1. juni omkr. Randbølvej.
Skøjtebane på Genforeningspladsen
Der er i overførselssagen 2015-2016 sat midler af til at etablere en permanent skøjtebane og kunstgræsbane på Genforeningspladsen.
Læs mere om sagen her: https://www.kk.dk/indhold/%C3%B8konomiudvalgets-m%C3%B8demateriale/12012016/edoc-agenda/68e9403d-80b8-4198-b035-61ad44ca06e9/92217d51-8a32-473f-a9be-d131d1f1d013
Beslutning
Mundtligt fremkommet på mødet
Teknik- og Miljøudvalget har vedtaget en træpolitik. Se mere her:
http://www.kk.dk/indhold/teknik-og-milj%C3%B8udvalgets-m%C3%B8demateriale/02052016/edoc-agenda/2306412b-ae72-49dc-82d6-04512a405931/914b34ef-d5af-4756-87c6-004e89063fc6