Godkendelse af mødeplan 2018
Tidligere beslutninger
Vanløse Lokaludvalg godkendte den 26. oktober 2017 nedenstående mødeplan for lokaludvalgets ordinære møder 2018:
25. januar, 22. februar, 22. marts, 19. april, 17. maj, 21. juni, 23. august, 20. september, 25. oktober, 15. november, 13. december
Indstilling
Formanden indstiller,
1. at Vanløse Lokaludvalg godkender mødeplan, med de indarbejdede ændringsforslag for lokaludvalgets ordinære møder i resten af 2018.
Problemstilling
Vanløse Lokaludvalg skal hvert år godkende en mødeplan for det næstkommende år. Vanløse Lokaludvalg godkendte den 26. oktober en mødeplan for lokaludvalgsmøderne i 2018 og 4 puljeansøgningsfrister. Møderne er alle lagt på torsdage og starter kl. 18.30 og veksler mellem lige og ulige uger. Møderækken følger den nuværende og tidligere kadence, hvor møderne som udgangspunkt holdes den 3. torsdag i måneden.
Enkelte møder afviger fra den normale kadence pga. ferie eller helligdage.
På baggrund af drøftelse i sidste møde og forslag fra et lokaludvalgsmedlem, har formandskabet og sekretariatet udarbejdet en revideret mødeplan, således at alle ordinære møder falder på torsdage i ulige uger, bortset fra december. Forslag til mødedatoer er som følger:
24. maj (rykket til en uge senere)
21. juni (samme)
16. august (rykket en uge frem)
27. september (rykket en uge senere)
25. oktober (samme)
22. november (rykket en uge senere)
13. december (samme)
De 4 puljefrister fastholdes, hvilket kan give problemer for enkelte puljeansøgere, der allerede har ansøgt til puljefristen den 9. april med behandling den 17. maj 2018. Såfremt mødeplanen godkendes vil ansøgerne blive kontaktet, og Lokaludvalget må sikre, at disse ikke stilles ringere mht. tidspunkt for arrangementets afholdelse.
Løsning
Vanløse Lokaludvalg godkender revideret mødeplan for ordinære møder i 2018.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs midler.
Videre proces
Hvis forslagene vedtages, sørger sekretariatet for, at oplysningerne vil være tilgængelige på lokaludvalgets hjemmeside.