Intern høring Kommuneplanstrategi 2018
Lokaludvalget skal tage stilling til om lokaludvalget ønsker at få et oplæg om Kommuneplanstrategi 2018 og drøfte, om der skal laves borgerdialog i høringsperioden.
Tidligere beslutninger
Indstilling
Formanden indstiller,
1. at Vanløse Lokaludvalg tager stilling til, om lokaludvalget ønsker at få et oplæg om Kommuneplanstrategi 2018 i forbindelse med majmødet.
2. at Vanløse Lokaludvalg drøfter, hvorvidt der skal laves borgerdialog og borgermøde i forbindelse med den interne høringsperiode for Kommuneplanstrategi 2018.
Problemstilling
Forslag til Kommuneplanstrategi 2018 skal behandles i Økonomiudvalget den 24. april 2018 med henblik på at sende forslaget i intern høring frem til den 19. juni 2018.
I høringsperioden tilbyder Center for Byudvikling i Økonomiforvaltningen at komme rundt til lokaludvalgene og holde et kort oplæg (ca. 15 min) om strategien samt at svare på eventuelle spørgsmål.
Kommuneplanstrategien er det forberedende arbejde for selve kommuneplanen. I kommuneplanstrategien behandles først og fremmest de overordnede strategiske og mere udviklingsorienterede linjer for København, hvor kommuneplanen er mere konkret i sin fastlæggelse af rammer for udvikling og udbygning af de fysiske områder.
Sekretariatet har endnu ikke modtaget et udkast til Kommuneplanstrategi 2018.
Når der udarbejdes et høringssvar til Kommuneplanstrategi 2018, kan det være givtigt, at Vanløse Lokaludvalgs Bydelsplan 2017-2020 tænkes ind, som f.eks. udvikling af Bymidten og andre potentielle rekreative pladser, samt brugen af de grønne arealer i bydelen. Den netop afsluttede borgerpanelundersøgelse vil formentlig også kunne anvendes i denne sammenhæng. Resultaterne fremlægges i næste ordinære møde.
Vanløse Lokaludvalg skal drøfte, om der i forbindelse med den interne høringsperiode vedr. Kommuneplanstrategi 2018 skal laves borgerdialog, f.eks. i form at et borgermøde. Her kan Bydelsplanen og lokalplanforslaget om "Hjørnestenen" ligeledes tænkes ind.
Løsning
Vanløse Lokaludvalg takker ja til et oplæg om Kommuneplanstrategi 2018 og drøfter, hvorvidt der skal laves borgerdialog i forbindelse med høringsperioden.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs midler.
Videre proces
Såfremt lokaludvalget ønsker at benytte sig af muligheden for et oplæg, vil det blive lagt i forbindelse med næste ordinære møde i maj 2018.
Hvad angår det konkrete høringssvar, vil Center for Byudvikling forud for høringsperioden udsende en skabelon, som de vil opfordre lokaludvalgene til at benytte.
Vælger lokaludvalget at lave borgerdialiog i forbindelse med høringsperioden, skal der nedsættes en ad hoc arbejdsgruppe, der i samarbejde med sekretariatet udarbejder et projektskema og et budgetforslag.