Mødedato: 19.04.2018, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Beslutning om høringssvar vedr. Kultur- og fritidsudvalgets effektiviseringsforslag til budget 2019

Se alle bilag
Vanløse Lokaludvalg drøfter Kultur- og fritidsudvalgets effektiviseringsforslag til budget 2019 og vedtager et høringssvar.

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at Vanløse Lokaludvalg drøfter udkast til Kultur og Fritidsudvalgets investerings- og effektiviseringsforslag

2. at Vanløse Lokaludvalg godkender høringssvar til KFUs investerings- og effektiviseringsforslag

Problemstilling

Københavns Kommune arbejder hvert år med en effektiviseringsstrategi, der skal imødekomme sparekrav pålagt af staten, som sikrer midler til flere udgifter som følge af flere borgere samt nye politiske prioriteringer som f.eks. etablering af nye skoler og idrætshaller. Borgerrepræsentationen har afsat en investeringspulje, der kan søges af de enkelte forvaltninger i kommunen med henblik på at foretage investeringer, der bidrager til omstillingen.

Som led i effektiviseringsstrategien skal Kultur- og Fritidsudvalget hvert år beslutte effektiviseringer for ca. 20 mio. kr. inden for eget område.

På Kultur- og Fritidsudvalgets møde d. 15. marts 2018 blev det besluttet at sende en række forslag i høring hos lokaludvalgene. Høringen består af en række forskellige forslag grupperet indenfor:

1) Højere badesikkerhed og bedre udnyttelse af livreddernes ressourcer

2) Øget skærmbetjening, øget automatisering og Smart betaling fase 2

3) Feriecamp og bedre kapacitetsudnyttelse om sommeren

4) Øget kapacitetsudnyttelse af svømmehaller ved ny prisstruktur

5) Øget kapacitetsudnyttelse af idrætshaller 

6) Ligestilling af voksenforeninger og selvorganiserende idrætsudøvere

7) Fastfrysning af tilskud

8) Mellemkommunal refusion på voksenundervisningsområdet

9) Bedre samdrift og madfællesskaber på byens kulturinsitutioner.

10) Ivrige læsere og engagerede borgere

Udover de ovennævnte forslag har partierne bag Overførselssagen valgt at sende yderligere to forslag i høring. Det er:

11) Effektiv håndtering og bedre formidling af materialer

12) Omdanne Fisketorvets havnebad til badezone

På vegne af Kultur- og Fritidsudvalget anmoder Kultur- og Fritidsforvaltningen om lokaludvalgenes bemærkninger til forslagene og særligt svar på om, der er specifikke opmærksomhedspunkter i forhold til, hvordan forslagene kan påvirke borgerne i jeres bydel, som Kultur- og Fritidsudvalget bør kende.

Såfremt lokaludvalgene ønsker at afgive høringssvar til forslagene, bedes man fremsende høringssvarene til Kultur- og Fritidsforvaltningen, så snart det er muligt, dog senest fredag den 20. april 2018 kl. 10.

Der foreligger input til et høringssvar, især indenfor idrættens område. Der forventes at kunne foreligge et udkast til høringssvar forud for lokaludvalgets møde, så svar kan afgives til fristens udløb.

Løsning

Vanløse Lokaludvalg drøfter udkast til Kultur og Fritidsudvalgets investerings- og effektiviseringsforslag og godkender høringssvar.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs midler.

Videre proces

Høringssvaret indsendes af sekretariatet inden fristen den 20. april 2018 klokken 10. 

 

/Bent Christensen

Beslutning

1. Vanløse Lokaludvalg drøftede det omdelte udkast til høringssvar på KFU's effektiviseringsforslag til budget 2018

2. Vanløse Lokaludvalg godkendte det omdelte udkast til høringssvar med enkelte tilføjelser fra mødet.

Til top