Mødedato: 19.03.2009, kl. 18:30

Lysgener ved Vanløse Idrætspark

Lysgener ved Vanløse Idrætspark

Vanløse Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde torsdag den 19. marts 2009

 

 

8.      Lysgener ved Vanløse Idrætspark

VAN  40/2009

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Formanden indstiller til Vanløse Lokaludvalg;

 

  1. at Lokaludvalget drøfter de problemer som beboerne på Vanløse Byvej oplever med lysgener ved Idrætsparken.

 

Vanløse Lokaludvalgs beslutning på mødet den 19. marts 2009,

1.      Lokaludvalget drøftede lysgener ved Vanløse Idrætspark og besluttede, at Lokaludvalget sender et brev til borgmester Pia Allerslev om, at hun besøger Vanløse Idrætspark, når hun alligevel skal besøge Rullehockeybanen. På mødet kan man samtidig drøfte, hvornår kunststofbanen bliver anlagt, samt om der er mulighed for afskærmning af lysmasterne, samt forbedring af generne ved placeringen af de høje trådhegn. 

 

 

PROBLEMSTILLING

Beboerne ved Vanløse Idrætspark er generet af lyset fra kunstgræsbanen og af trådhegnets nye placering mod Vanløse Byvej. Problemerne består i, at belysningen er blevet mere hvid og genskæres fra banens overflade. Samtidig er der kommet et nyt hegn, der får beboerne på Vanløse Byvej til at føle sig klemt inde.  

 

LØSNING

En løsning kunne være at plante en hæk, hvilket vil harmonere med en allerede eksisterende hæk længere nede af Vanløse Byvej.

 

ØKONOMI

Bjarne Nielsen har indhentet en overslagspris fra Palle Christensen, Teamleder i Fritid og Idræt Team Brønshøj, og her vurderes det, at det vil koste omkring 55.000-60.000 kr. at etablere en hæk, afhængigt af hvor meget jord der skal fjernes, og hvor forurenet jorden er.

 

VIDERE PROCES

Lokaludvalget drøfter problemerne med lys ved kunstgræsbanen og den videre proces.

 

BILAG

 

Bilag 1. Brev fra Erik Larsen

 



 

Til top