Mødedato: 19.03.2009, kl. 18:30

Opfølgning på Fremtidsseminar den 14. februar

Opfølgning på Fremtidsseminar den 14. februar

Vanløse Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde torsdag den 19. marts 2009

 

 

2.      Opfølgning på Fremtidsseminar den 14. februar

VAN  31/2009

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Formanden indstiller til Vanløse Lokaludvalg;

  1. at lokaludvalget tager stilling til procedurer for behandling af ansøgninger til puljemidler
  2. at lokaludvalget tager stilling til, om tovholdergruppen skal fortsætte, samt hvilken funktion tovholdergruppen i givet fald skal have.

 

Vanløse Lokaludvalgs beslutning på mødet den 19. marts 2009,

1.      Alle ansøgninger vedr. kulturpuljen sendes til behandling og indstilling i Kulturarbejdsgruppen.

2.      Ansøgninger vedr. Netværkspuljen, herunder især busansøgninger, sendes til behandling og indstilling i den sociale arbejdsgruppe.

3.      Formanden (sekretariatet) kan sende tværgående ansøgninger, som rammer flere arbejdsgrupper, til behandling i disse arbejdsgrupper.

4.      Tovholdergruppen behandler de øvrige puljeansøgninger.

5.      Tovholdergruppen fortsætter ligeledes med arbejdet vedr. bydelsplanen. 

 

LU stemte om et forslag om sekretariatet fordeler alle ansøgninger til arbejdsgrupperne, 2 stemte for og 12 stemte imod.

 

 

PROBLEMSTILLING

Vanløse Lokaludvalg drøftede konklusionerne fra Fremtidsseminaret på sit møde den 19. februar. Debatten drejede sig primært om følgende to temaer:

  • procedure for behandling af ansøgninger til lokaludvalgets puljemidler
  • tovholdergruppens rolle og fremtidige funktion

 

Lokaludvalget drøftede derudover kort sekretariatets opfølgning på sager, kontakt til forvaltningerne samt arbejdet med at synliggøre lokaludvalget og lokaludvalgets aktiviteter. Formanden bemærkede, at når lokaludvalget har afgivet svar i en sag, så er sagen ude af sekretariatets hænder.

 

Procedure for behandling af ansøgninger

I dag bliver ansøgningerne først behandlet af tovholdergruppen, som udarbejder indstillinger sender ansøgningerne videre til behandling i arbejdsgrupperne. Arbejdsgrupperne udarbejder også indstillinger. Sekretariatet sammenskriver efterfølgende de to indstillinger og dernæst træffer lokaludvalget beslutning om ansøgningerne.

På lokaludvalgets møde den 19. februar drøftede lokaludvalget, hvordan proceduren fremover skal foregå. Det blev f.eks. foreslået, at ansøgningerne først bliver behandlet i en – eller flere – arbejdsgrupper. Arbejdsgrupperne udarbejder indstillinger. Tovholdergruppen vurderer dernæst indstillingerne, inden lokaludvalget træffer beslutning om ansøgningerne. Det kan enten være formandskabet eller tovholdergruppen, der vurderer hvilke arbejdsgrupper, der skal behandle de enkelte ansøgninger.

 

Der var forslag om, at alle ansøgninger vedrørende kultur automatisk behandles a f arbejdsgruppen for kultur samt at ansøgninger vedrørende Netværkspuljen behandles af den sociale arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen for Dialog og Netværk har bemærket, at de ikke er interesseret i at behandle ansøgninger til puljemidler.

Lokaludvalget diskuterede endvidere forslag om, at indføre en "bagatelgrænse" for ansøgninger og der afventes et svar fra BR sekretariatet om man kan benytte denne mulighed. 

Lokaludvalget har i 2009 reserveret ca. 1,6 mio. kr. til egne projekter. Lokaludvalget drøftede, at der skal være en tættere opfølgning på bevillingerne og at arbejdsgrupperne skal blive bedre til at begrunde de gode projekter og skabe synlighed omkring puljemidlerne.

 

Tovholdergruppens rolle og funktion

Tovholdergruppen har i forbindelse med bydelsplanen koordineret aktiviteterne i de enkelte arbejdsgrupper og har behandlet ansøgninger.

På lokaludvalgets møde den 19. februar blev tovholdergruppens rolle og funktion drøftet. Der var f.eks. forslag om, at tovholdergruppen i højere grad skal arbejde med principper for tildeling af puljemidler. Dette skal bl.a. ske for at sikre, at puljemidlerne bliver anvendt strategisk. Det blev også pointeret, at tovholdergruppen fortsat har en funktion som koordinerede instans i forhold til opfølgning på bydelsplanen. Det blev ligeledes diskuteret, om tovholdergruppen skal være med til at forberede lokaludvalgsmøderne.

 

LØSNING

Lokaludvalget skal tage stilling til hvilke procedure, lokaludvalget fremover skal have for behandling af ansøgninger til puljemidler. Derudover skal lokaludvalget beslutte, om tovholdergruppen skal fortsætte, samt hvilken funktion tovholdergruppen i givet fald skal have.

 

 

 

 


 



 


Til top