Mødedato: 19.03.2009, kl. 18:30

Ansøgninger til Kulturpuljen

Ansøgninger til Kulturpuljen

Vanløse Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde torsdag den 19. marts 2009

 

 

12.      Ansøgninger til Kulturpuljen

VAN  35/2009

INDSTILLING OG BESLUTNING

Formanden indstiller til Vanløse Lokaludvalg,

  1. at lokaludvalget tager stilling til bevilling af støtte fra Kulturpuljen til 5 ansøgninger.

Nedenstående tabel viser Kulturpuljens budget, disponibelt beløb, bevilget beløb og restbeløb efter Vanløse Lokaludvalgs beslutning på mødet den 19. marts.

Puljen 2009

Budget 2009

Disponibelt beløb pr. 19/03 2009

Bevilget beløb pr. 19/03 2009

Resterende beløb pr. 19/03 2009

Kulturpuljen

Kr. 349.000

Kr. 178.607

Kr. 128.000

Kr. 50.607

 

Vanløse Lokaludvalgs beslutning på mødet den 19. marts 2009,

1.      At udsætte behandlingen af ansøgningen fra Sif Meincke til næste møde.

2.      At bevilge kr. 8.500 til BVK samt opfordre til at der også søges Bispebjerg Lokaludvalg.

3.      At bevilge kr. 7.500 til Musisk Fritid.

4.      At bevilge kr. 30.000 til Klubber og skoler i distrikt Vanløse-Brønshøj.

5.      At bevillige kr. 20.000 til Tryllehaven på basis af indsendt regnskab. Det er sidste gang der ydes tilskud på efterbevilling.

 

 

PROBLEMSTILLING

Vanløse Lokaludvalg har modtaget følgende ansøgninger om støtte fra Kulturpuljen:

  1. Sif Meincke: "Trykning af fotobog om livet i Vanløse, 2009" på 62.000 kr.
  2. BVK: "Idrætsdag 2009" på 8.500 kr.
  3. Musisk Fritid: "Fornyelse af sangmapper" på 7.500 kr.
  4. Klubber og skoler i distrikt Vanløse-Brønshøj: "Danish Dynamite – teater for unge i bydelene Vanløse og Brønshøj" på 30.000 kr.
  5. Tryllehaven: "Fastelavnsoptog" på 20.000 kr.

Kort beskrivelse af ansøgningerne:

  1. Sif Meincke "Trykning af fotobog om livet i Vanløse 2009" Sif Meincke ønsker at portrættere de mangfoldige historier og mennesker der lever i Vanløse og derigennem vise identiteten i bydelen via en Fotobog.  
  2. BVK "Idrætsdag" BVK søger midler til at afholde deres Idrætsdag for handikappede. Arrangementet er et årligt tilbagevendende arrangement, hvor der arrangeres forskellige sportskampe og skabes socialt samvær for deltagerne.
  3. Musisk Fritid "Fornyelse af sangmapper" Foreningen Musisk Fritid har eksisteret i 40 år, og trænger til at få fornyet deres sangmapper, da disse er gamle og slidte. Derfor søger foreningen midler til at forny indholdet og mapperne.
  4. Klubber og skoler i Distrikt Vanløse-Brønshøj "Danish Dynamite – teater for unge" Distrikt Vanløse – Brønshøj søger om midler til at afvikle en teaterforestilling i Vanløse. Teateret debatterer de misforståelser og fordomme der danner baggrund for irrationelle, radikale og kriminelle handlinger nogle unge begår. Teateret forsøger gennem stykket at sætte perspektiver på integrations- og inklusionsdebatten og herigennem sætte fokus på, hvad det vil sige at være en aktiv medborger.
  5. Tryllefløjten: "Fastelavnsoptog" tryllefløjten ønskede med et fastelavnsoptog at forvandle Jernbane Allé til en fest, der kunne ryste vinteren ud af kroppene, skabe socialt samvær for dem der bor i Vanløse og skabe glæde gennem farver, kostymer, musik og dans.

 

 

LØSNING

Vanløse Lokaludvalg drøfter og tager stilling til bevilling af støtte fra Kulturpuljen. Ansøgningerne har været behandlet af formandskabet og arbejdsgruppen for kultur.

ØKONOMI

Nedenstående tabel viser Kulturpuljens budget, disponibelt beløb, ansøgt beløb og restbeløb såfremt Vanløse Lokaludvalg på sit møde den 19. marts beslutter at yde støtte til projekterne.

Puljen 2009

Budget 2009

Disponibelt beløb pr. 19/03 2009

Ansøgt beløb pr. 19/03 2009

Resterende beløb pr. 19/03 2009

Kulturpuljen

Kr. 349.000

Kr. 178.607

Kr. 128.000

Kr. 50.607

Midlerne anvises på bevilling fra økonomisk forvaltning, ØKF drift, Im-funktion 6.45.51.1, organisationsnummer 11040, Vanløse Lokaludvalgs puljemidler.

BILAG:

Bilag 1a og b Sif Meincke: "Trykning af fotobog om livet i Vanløse, 2009"

Bilag 2 BVK: "Idrætsdag"

Bilag 3a og b Musisk Fritid: "Fornyelse af sangmapper"

Bilag 4a og b Klubber og skoler i distrikt Vanløse – Brønshøj; "Danish Dynamite – teater for unge"

Bilag 5a, b, c og d Tryllehaven: "Fastelavnsoptog"

 

 



 

Til top