Mødedato: 19.02.2015, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Borgerhenvendelser

Se alle bilag
Lokaludvalget orienteres om og drøfter borgerhenvendelser til lokaludvalget siden sidste møde.

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller:
  1. at sidste nyt vedrørende henvendelsen om støj ved skaterbanen tages til efterretning
  2. at borgerhenvendelsen vedrørende kontakt til kommunen tages til efterretning.
  3. at korrespondencen vedrørende parkeringspladser tages til efterretning og, at trafik og plan arbejdsgruppen til næste lokaludvalgsmøde kommer med forslag til hvad, om noget, lokaludvalget skal mene om forholdet mellem nedlæggelse og oprettelse af parkeringspladser.
  4. at korrespondecen vedrørende grafitti i Vanløse tages til efterretning.
  5. at korrespondencen vedrørende P-zone i Vanløse tages til efterretning.

Problemstilling

1. Korrespondencen om støj ved skaterbanen ved Jylingevej udspringer af den tryghedsvandring lokaludvalget afholdt i efteråret. Der er med Teknik- og Miljøforvaltningens tilsagn om at opsætte skilt med påbud om ro på pladsen, foreløbigt fundet en løsning, som kan evalueres, når sæsonen for udeophold igen nærmer sig.

2. Korrespendencen om henvendelser til kommunen angår, hvordan man kontakter kommunen med henvendelser om mindre reperationsarbejder på stier.

3. Korrespondencen om parkeringspladser angår - foruden opklarende spørgsmål, der er videresendt til Teknik- og Miljøforvaltningen - lokaludvalgets holdning til forholdet mellem nedlæggelse og etablering af P-pladser i Vanløse.

4. Korrespondencen om grafitti vedrører en borgers oplevelse af, at grafitti er et stigende problem i Vanløse.

5. Korrespondencen om P-zone vedrører en borgers bekymring for øget parkeringspres i et område uden for den foreslåede P-zone.

Løsning

Lokaludvalget drøfter henvendelserne og de foreløbige svar og beslutter evt. yderligere proces.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalg.
/Bent Christensen

Beslutning

Lokaludvalget tog følgende til efterretning:

  1.  Sidste nyt vedrørende henvendelsen om støj ved skaterbanen.
  2. Borgerhenvendelsen vedrørende kontakt til kommunen.
  3. Korrespondancen vedrørende parkeringspladser, herunder at Trafik og Plan arbejdsgruppen til næste lokaludvalgsmøde kommer med forslag til hvad, om noget, lokaludvalget skal mene om forholdet mellem nedlæggelse og oprettelse af parkeringspladser.
  4. Korrespondancen vedrørende grafitti i Vanløse.
  5. Korrespondancen vedrørende P-zone i Vanløse (som præsenteret under Borgernes tid)
  6. Korrespondancen vedrørerde "Knald på Vanløse" (som præsenteret under Borgernes tid)
Til top