Mødedato: 19.02.2009, kl. 18:30

Ansøgninger til Dialogpuljen

Ansøgninger til Dialogpuljen

Vanløse Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde torsdag den 19. februar 2009

 

 

9.      Ansøgninger til Dialogpuljen

VAN  24/2009

 

Formanden indstiller til Vanløse Lokaludvalg,

  1. at lokaludvalget tager stilling til bevilling af støtte fra Dialogpuljen til en ansøgning.

Vanløse Lokaludvalgs beslutning på mødet den 19. februar;

  1. Lokaludvalget besluttede at yde støtte til;
    • Vanløse Kulturhus: "Dialogskabende børnekultur, foråret 2009" – Vanløse før og nu med kr. 39.400. Det er en betingelse for støtten, at Vanløse Bydelhistoriske Arkiv og Vanløse Lokalhistoriske Forening inddrages i projektet.
  2. Lokaludvalget valgte at udsætte behandlingen af;

·         Vanløse Kulturhus; "Dialogskabende børnekultur, foråret 2009" - Filmfestival om kulturel mangfoldighed. Lokaludvalget udsætter behandlingen af ansøgningen, idet lokaludvalget ønsker yderligere oplysninger om Kulturhusets samarbejdspartnere, herunder hvordan Kulturhuset samarbejder med SSP og institutionerne i lokalområdet.

Nedenstående tabel viser Dialogpuljens budget, disponibelt beløb, bevilget beløb og restbeløb efter Vanløse Lokaludvalgs møde den 19. februar.

Dialogpuljen 2009

Budget 2009

Disponibelt beløb pr. 19/02 2009

Bevilget beløb pr. 19/02 2009

Resterende beløb pr. 19/02 2009

Dialogpuljen

Kr. 270.000

Kr. 216.500

Kr. 66.400

Kr. 177.100

 

PROBLEMSTILLING

Vanløse Lokaludvalg har modtaget følgende ansøgning om støtte fra Dialogpuljen:

  1. Vanløse Kulturhus: "Dialogskabende børnekultur, foråret 2009" på kr. 66.400

Kort beskrivelse af ansøgningen:

 

1. Vanløse Kulturhus: "Dialogskabende børnekultur, foråret 2009": Kulturhuset søger om støtte til to dialogskabende aktiviteter i foråret.

 

1. "Gi' en historie om Vanløse før og nu" på kr. 39.400:

Der tages udgangspunkt i Vanløse med henblik på at dykke ned i bydelens glemte historier, men også at afdække aktuelle begivenheder. Med instruktør Jacqueline Landau fra Børne Video Maraton og historiefortæller Hans Laurens afholdes der workshops med elever fra Vanløses skoler. Der laves to parallelle forløb, ét hvor man laver historiske noveller og ét, hvor man arbejder dokumentarisk med en lokal vinkel. Film og historier vil sidst på ugen danne grundlag for en temadag om Vanløse før og nu. Pengene søges til honorarer, redigering af lyd, leje af kameraer, materialer og transport. Projektet foregår i uge 12.

 

2. "Filmfestival om kulturel mangfoldighed" på kr. 27.000:

Filmfestivalen ønsker at sætte fokus på kulturmødets herligheder, besværligheder og udfordringer. Kulturhuset ønsker at danne rammen om filmoplevelser og oplæg, der medvirker til interkulturel forståelse. Der forestilles et samarbejde med SSP-medarbejderne i Vanløse. Hvis vejret tillader det, vil filmene blive vist på tagterrassen. Filmfestivalen afholdes i uge 20. De film, der er planlagt er Kirikou og Troldkvinden, Figther, Zozo og En araber kommer til byen. Pengene søges til filmleje, honorering af foredragsholdere og værter, transport af film/personale, produktionsomkostninger samt uforudsete udgifter.

 

LØSNING

Vanløse Lokaludvalg drøfter og tager stilling til bevilling af støtte fra Dialogpuljen. Ansøgningen har været behandlet af formandskabet, tovholdergruppen og arbejdsgruppen for kultur.

ØKONOMI

Nedenstående tabel viser Dialogpuljen budget, disponibelt beløb, ansøgt beløb og restbeløb såfremt Vanløse Lokaludvalg på sit møde den 19. februar beslutter at yde støtte til projekterne.

Dialogpuljen 2009

Budget 2009

Disponibelt beløb pr. 19/02 2009

Bevilget beløb pr. 19/02 2009

Resterende beløb pr. 19/02 2009

Dialogpuljen

Kr. 270.000

Kr. 216.500

Kr. 66.400

Kr. 150.100

Midlerne anvises på bevilling fra økonomisk forvaltning, ØKF drift, Im-funktion 6.45.51.1, organisationsnummer 11040, Vanløse Lokaludvalgs puljemidler.

BILAG

Bilag 1a, b og c. Ansøgning fra Vanløse Kulturhus: "Dialogskabende børnekultur, foråret 2009"

 



 

Til top