Mødedato: 19.02.2009, kl. 18:30

Ansøgninger til Netværkspuljen

Ansøgninger til Netværkspuljen

Vanløse Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde torsdag den 19. februar 2009

 

 

7.      Ansøgninger til Netværkspuljen

VAN  17/2009

 

Formanden indstiller til Vanløse Lokaludvalg,

  1. at lokaludvalget tager stilling til bevilling af støtte fra Netværkspuljen til 3 ansøgninger.

Vanløse Lokaludvalgs beslutning på mødet den 19. februar;

  1. Lokaludvalget besluttede at yde støtte til:
    • Walk & Talk: Besøg på Oticon med kr.3.500.
    • Hyltebjerg Kirke: Netværksskabende arrangementer for familieklub i 2009 med kr. 25.000. Lokaludvalget opfordrer Hyltebjerg Kirke til at søge støtte andre steder.
    • Vanløse Kult urhus: "Netværksskabende børnekultur" – Kunststkole med kr. 6.000, der skal gå til materialer. Begrundelsen for, at lokaludvalget bevilger et mindre beløb end det ansøgte er, at lokaludvalget ikke ønsker at støtte udgifter til honorar.
  2. Lokaludvalget valgte at udsætte behandlingen af:
    • Vanløse Kulturhus: "Netværksskabende børnekultur" – antimobbeuge. Lokaludvalget udsætter behandlingen af ansøgningen, idet lokaludvalget ønsker yderligere oplysninger om Kulturhusets samarbejdspartnere, herunder hvordan Kulturhuset samarbejder med SSP og institutionerne i lokalområdet. Lokaludvalget stemte om beslutningen, hvor 15 stemte for, 0 stemte imod og 3 stemte ikke.

Nedenstående tabel viser Netværkspuljens budget, disponibelt beløb, bevilget beløb og restbeløb efter Vanløse Lokaludvalgs beslutning på mødet den 19. februar.

Puljen 2009

Budget 2009

Disponibelt beløb pr. 19/02 2009

Bevilget beløb pr. 19/02 2009

Resterende beløb pr. 19/02 2009

Netværkspuljen

Kr. 300.000

Kr. 228.600

Kr. 34.500

Kr. 194.100

 

 

 

PROBLEMSTILLING

Vanløse Lokaludvalg har modtaget følgende tre ansøgninger om støtte fra Netværkspuljen:

  1. Walk & Talk: Besøg på Oticon. Turen afholdes d. 9. februar 2009 på 3.500 kr.
  2. Hyltebjerg Kirke: Netværksskabende arrangementer for familieklub i 2009 på 25.000 kr.
  3. Vanløse Kulturhus: "Netværksskabende børnekultur, foråret 2009" på kr. 37.800

Kort beskrivelse af ansøgningerne:

1. Foreningen Walk & Talk: "Besøg på Oticon" Walk & Talk søger midler til transportudgifterne i forbindelse med et besøg på Oticon. Foreningen søger penge til transport, så medlemmer der normalt ikke kommer med på foreningens ture pga. fysisk besvær får mulighed for at få gavn af besøget, der er relevant, for de medlemmer der bruger høreapparat.

2. Hyltebjerg Kirke: "Netværksskabende arrangementer for familieklub" Hyltebjerg Kirke arrangerer for familieklubben for eneforsørgere med børn div. aktiviteter, herunder månedlig spisning og 3 årlige familieudflugter. Hyltebjerg Kirke søger midler af Vanløse Lokaludvalg til at kunne afholde disse familieudflugter, hvoraf den første udflugt er en museumstur.

3. Vanløse Kulturhus: "Netværksskabende børnekultur, foråret 2009": Kulturhuset søger om støtte til to netværksskabende aktiviteter i foråret 2009.

 

1. "Antimobbeuger i Vanløse" på kr. 6.600:

Med trivselskonsulenter, mobbeambassadører og skolelærere fra Vanløse har kulturhuset allerede fra slutningen af 2008 engageret skolerne til at gå aktivt ind i kampen mod mobning. I løbet af foråret 2009 skal skolerne i Vanløse deltage i workshops, der handler om, at det er 'cool at passe på hinanden'. I antimobbeugerne vil antimobbekonsulenter sætte fokus på mobning ved at informere om mobning, give redskaber til forebyggelse mv. Teater Patrasket vil via leg, øvelser og improviseret skuespil lade børnene opleve, hvad der sker i mobbesituationer. Pengene søges bl.a. til forplejning, honorering af skuespillere og konsulenter, køb af forestillinger samt PR. Der er bevilget 25.000 kr. fra TRYG fonden. Antimobbeugerne foregår i uge 21 og 22.

 

2. "Kunstskole i Vanløse Kulturhus" på kr. 31.200:

I 2008 er der afholdt kunstskole for børn i alderen 8-14 år. Nu ønsker kulturhuset at udbyde kunstskolen igen. Der arbejdes i kunstskolen med maleri, mosaik, tegning og skulptur, og man behøver ikke have den store erfaring for at deltage. Underviseren er billedkunstner Karen Lunden og undervisningen foregår 12 mandage fra 14-18 i kulturhusets værksted. Pengene søges til udgifterne i forbindelse med de 12 workshops, herunder honorar, PR, plakater og materialer.

LØSNING

Vanløse Lokaludvalg drøfter og tager stilling til bevilling af støtte fra Netværkspuljen. Ansøgningerne har været behandlet af formandskabet, tovholdergruppen. Arbejdsgruppen for Kultur har ligeledes behandlet ansøgningen fra Kulturhuset.

ØKONOMI

Nedenstående tabel viser Netværkspuljens budget, disponibelt beløb, ansøgt beløb og restbeløb såfremt Vanløse Lokaludvalg på sit møde den 19. februar beslutter at yde støtte til projekterne.

Puljen 2009

Budget 2009

Disponibelt beløb pr. 19/02 2009

Ansøgt beløb pr. 19/02 2009

Resterende beløb pr. 19/02 2009

Netværkspuljen

Kr. 300.000

Kr. 228.600

Kr. 66.300

Kr. 162.300

Midlerne anvises på bevilling fra økonomisk forvaltning, ØKF drift, Im-funktion 6.45.51.1, organisationsnummer 11040, Vanløse Lokaludvalgs puljemidler.

BILAG

Bilag 1. a & b Ansøgning fra Walk & Talk: "Besøg på Oticon"

Bilag 2. Ansøgning fra Hyltebjerg Kirke: "Netværksskabende arrangementer for familieklub"

Bilag 3a, b og c Ansøgning fra Kulturhuset : "Netværksskabende børnekultur, foråret 2009"



 

Til top