Mødedato: 19.02.2009, kl. 18:30

Vandværksgrunden

Vandværksgrunden

Vanløse Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde torsdag den 19. februar 2009

 

 

6.      Vandværksgrunden

VAN  26/2009

 

 

INDSTILLING

Formanden indstiller til Vanløse Lokaludvalg;

 

  1. at lokaludvalget drøfter forslag fra Grøndal Lokalråd vedrørende Vandværksgrunden

 

Vanløse Lokaludvalgs beslutning på mødet den 19. februar;

  1. lokaludvalget tilslutter sig forslag om, at Bent Christensen og Vagn Rottbøll formulerer brev til Økonomiforvaltningen vedrørende Vandværksgrunden

 

 

 

 

PROBLEMSTILLING

Grøndal Lokalråd har drøftet Vandværksgrundens fremtid og mener, at der kan gå et godt stykke tid før der kommer nybyggeri på den gamle vandværksgrund, efter der i første omgang ikke var nogen bygherre der bød på opførsel af nye boliger på området.

 

Grøndal Lokalråd har diskuteret situationen på deres sidste møde og er bange for at området, som tiden går, vil forfalde med hærværk og graffiti på de eksisterende bygninger. Derfor vil Grøndal Lokalråd opfordre Københavns Kommune til at rive de tidligere kontorbygninger ned samt at renovere området så det muligt at gøre det grønt ved f.eks. at så græs. Derved kunne området blive en naturlig del af Grøndalsparken og anvendes som rekreativt område indtil der måtte komme boliger der.

 

Grøndal Lokalråd mener endvidere, at der skal tages fat på at få indrettet den bevaringsværdige bygning som et kulturhus for Grøndal, gerne med kvarter huset i Grøndal som omdrejningspunkt for dette, i samarbejde med Københavns kommune. Lokalrådet ser mange muligheder i de gamle bygninger bl.a. musiksted, galleri mv., men efterlyser andre forsalg til hvad vi kan bruge bygningen til.

 

Grøndal Lokalråd vil fremføre dette overfor Københavns Kommune via Vanløse Lokaludvalg og ønsker derfor, at lokaludvalget drøfter forslaget.

 

 

LØSNING

 

Lokaludvalget drøfter forslag fra Grøndal Lokalråd vedrørende Vandværksgrunden.

 

 

VIDERE PROCES

Såfremt Lokaludvalget støtter Grøndal Lokalråds forslag, vil Lokaludvalget gå videre med sagen.

 



 

Til top