Mødedato: 19.01.2023, kl. 19:00
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

A-sag: Høringsproces og borgermøde vedr. Elna Munchs Plads

Vanløse Lokaludvalg tager beslutning om hvorvidt man vil afholde borgermøde i samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen og Socialforvaltningen om lokalplan for Elna Munchs Plads. På borgermødet vil Teknik og Miljøforvaltningen, der er ansvarlig for lokalplanforslaget, Økonomiforvaltningen, der er ansvarlig for kommuneplantillæg og Socialforvaltningen, der er ansvarlig for botilbudsboligerne, deltage og præsentere projektet.

Indstilling

Forpersonen indstiller

1. at Vanløse Lokaludvalg tager stilling til afholdelse af borgermøde om lokalplan for Elna Munchs Plads og afsættelse af 5.000 kr. i 2023-puljemidler hertil.

Problemstilling

Lokalplan for Elna Munchs Plads forventes sendt i høring fra den 20. februar 2023 og 8 uger frem (dvs. til midt april). Vanløse Lokaludvalg har fulgt processen, herunder indsendt bemærkninger til den indledende høring, bl.a. med ønske om afholdelse af borgermøde i den offentlige høring, høringssvaret fra 2021 er vedhæftet den elektroniske dagsorden. 

Det planlægges at afholde borgermødet onsdag den 8. marts kl. 19-21 i Fritidsklubben VBUC på Ålekistevej 159. Her vil Teknik og Miljøforvaltningen, der er ansvarlig for lokalplanforslaget, Økonomiforvaltningen, der er ansvarlig for kommuneplantillæg og Socialforvaltningen, der er ansvarlig for botilbudsboligerne, deltage og præsentere projektet.

Lokalplanforslag med kommuneplantillæg kan ses på TMU's møde den 19.12.22 :Forslag til lokalplan Elna Munchs Plads og kommuneplantillæg, Vanløse | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk)

Se evt. lokaludvalgets referat med orientering og status på sagen i møde den 27.2.22. for en sagshistorik: A-sag: Orientering om lokalplanforslag vedr. Elna Munchs Plads | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk)

Løsning

Vanløse Lokaludvalg tager stilling til afholdelse af borgermøde om lokalplan for Elna Munchs Plads og afsættelse af 5.000 kr. i 2023-puljemidler hertil.

Økonomi

Der afsættes 5.000 kr. i 2023-puljemidler til forplejning samt opstilling af borde og stole mv. i VBUC.

Videre proces

Lokalplan for Elna Munchs Plads med Kommuneplan tillæg forventes sendt i høring den 20. februar og 8 uger frem, således vil Vanløse Lokaludvalg skulle behandle sagen i møde den 16. marts 2023 for rettidig indsendelse af svar.

/Jan Lindboe

Beslutning

1. Vanløse Lokaludvalg besluttede, at afholde borgemøde om lokalplan for Elna Munchs Plads i samarbejde med Teknik og Miljøforvaltningen, Økonomiforvaltningen og Socialforvaltningen, samt at afsætte 5.000 kr. i 2023-puljemidler til dets gennemførelse.

Til top