Mødedato: 19.01.2017, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Henvendelse til Økonomiforvaltingen vedr. busomlægning i forbindelse med byggeriet af Kronen

Vanløse Lokaludvalg besluttede at optage et nyt punkt på dagsordnen, vedr. henvendelse, om busomlægningen i forbindelse med byggeriet af Kronen, til Økonomiforvaltningen. Punktet optages mellem det oprindelige punkt 8 og 9, og bliver derfor et nyt punkt 9.

Indstilling

Formanden indstiller,

  1. at Vanløse Lokaludvalg beslutter at rette henvendelse til Økonomiforvaltningen vedr. omlægning af bus 9A i forbindelse med byggeriet af Kronen.

 

Problemstilling

I forbindelse med at Kronen bygges, vil der være seks perioder, hvor busserne ikke kan køre af Vanløse Allé-Apollovej grundet placering af containerlejligheder. Busserne vil i de perioder blive omlagt. Lokaludvalget ønsker at høre om muligheden for, at linje 9A omlægges i hele byggeriperioden som forsøg.

Løsning

Lokaludvalget beslutter at sende følgende henvendelse til Økonomiforvaltningen:

Til Center for byudvikling, Økonomiforvaltningen

I forbindelse med opførelsen af Kronen i Vanløse vil der være en del omlægninger af trafikken det næste halve år, da der i 6-8 perioder af 6 dages varighed skal fragtes ”containerboliger” til byggeriet. Busserne kan derfor ikke køre ad Vanløse Allé og Apollovej, hvorfor der er brug for en omlægning af trafikken. I den forbindelse kunne det være en mulighed i en forsøgsperiode på et halvt år at lade buslinje 9A fortsætte ligeud ad Jernbane Allé, således at den kører fra Jyllingevej ned ad Jernbane Allé til Sønderjyllands Allé. Det vil betyde, at stoppestederne ved hhv. Kilholmvej og Flintholm St. nedlægges i forsøgsperioden. 

Kunne det være en mulighed?

Med venlig hilsen
Vanløse Lokaludvalg

 

Økonomi

Beslutningen har ingen økonomiske konsekvenser for lokaludvalget.

Videre proces

Sekretariatet indsender henvendelsen til Økonomiforvaltningen, Center for byudvikling.

 

/Bent Christensen

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top