Beslutning om besvarelse af henvendelse vedr. parkering
Tidligere beslutninger
Indstilling
Formanden indstiller,
-
At Vanløse Lokaludvalg beslutter, hvad der skal svares på borgerhenvendelsen vedr. parkering og p-zoner i Vanløse.
Problemstilling
Som opfølgning på dagsordenen til Trafik- og Planarbejdsgruppens møde den 11. januar har Ann Charlotte Bentzon fra Vanløse Trælasthandel A/S og GEV henvendt sig til arbejdsgruppen med en række kommentarer og spørgsmål vedr. parkeringsforhold og p-licenser.
Arbejdsgruppen foreslår, at henvendelsen bliver sendt videre til Teknik- og Miljøforvaltningen, og at der sendes følgende svar til Ann Charlotte Bentzon:
”Kære Ann Charlotte Bentzon
Tak for din henvendelse af 10. januar 2017 vedr. parkeringsforhold og p-licenser i Vanløse.
Vi har noteret os dine bemærkninger, som vi sender videre til Teknik- og Miljøforvaltningen, der er ved at udarbejde en evaluering af parkeringszonen.
Vi afstår fra at kommentere yderligere, før vi har set Teknik- og Miljøforvaltningens evaluering.”
Løsning
Vanløse Lokaludvalg beslutter at sende ovenstående svar til Ann Bentzon cc Teknik- og Miljøforvaltningen.
Økonomi
Beslutningen har ingen økonomiske konsekvenser for lokaludvalget.
Videre proces
Sekretariatet sender svar til hhv. Ann Bentzon og Teknik- og Miljøforvaltningen.
/Bent Christensen