A-sag: Beslutning om indkøb af borgerrettet merchandise 2021
Indstilling
Formanden indstiller,
- at Vanløse Lokaludvalg drøfter indkøb af borgerrettet merchandise.
- at Vanløse Lokaludvalg tager beslutning om indkøb af borgerrettet merchandise.
Problemstilling
Vanløse Lokaludvalg skal drøfte behovet for indkøb af borgerrettet merchandise, der kan være med til at synliggøre lokaludvalget f. eks. ved afvikling af lokaludvalgets arrangementer og aktiviteter. Lokaludvalget har i de seneste år indkøbt store mængder af merchandise (herunder muleposer, USB-nøgler, nøgleringe, nøglesnore, bolsjer, flyers, roll-ups m.v.), og pga. aflysning af flere lokaludvalgsarrangementer under COVID-19, har lokaludvalget ikke haft mulighed for at uddele sit merchandise. Lokaludvalget har derfor forsat store mængder merchandise stående på sekretariatets depot, og der er pt. ikke plads til flere større kasser.
Ligeledes gør sekretariatet opmærksom på, at pga. valg til lokaludvalg i februar 2022 vil sekretariatet have begrænset tid til rådighed i december til at indkøbe og lave grafiske opsætninger til merchandise.
Formandskabet er blevet gjort opmærksom på et ønske om to beachflags med lokaludvalgets logo, som lokaludvalget kan bruge til udendørsarrangementer. Lokaludvalget har pt. ikke nogle beachflag.
Herudover har formanden et ønske om indkøb af trafikskilte, som lokaludvalget kan udlåne til arrangementer i bydelen. Udlån af trafikskilte skal administreres og driftes af lokaludvalgsmedlemmerne selv. Skal lokaludvalget tage stilling til indkøb af trafikskilte præsenteres og uddybes formål, opbevaring, antal og pris under dette dagsordenspunkt. Formanden er i gang med at indhente oplysninger, som eftersendes til lokaludvalget.
Kommer der flere ønsker frem under lokaludvalgets drøftelse, besluttes en prioriteret rækkefølge af indkøb af de forskellige borgerrettet merchandise.
Løsning
Vanløse Lokaludvalg drøfter indkøb af borgerrettet merchandise.
Vanløse Lokaludvalg tager beslutning om indkøb af borgerrettet merchandise.
Økonomi
På baggrund af indhentede tilbud er den estimerede pris for indkøb af borgerrettet merchandise følgende:
Merchandise | Pris |
2 stk. Beachflag | 4.000 |
Videre proces
Sekretariatet indkøber det borgerrettede merchandise, som lokaludvalget beslutter skal indkøbes.
Beslutning
Vanløse Lokaludvalg drøftede indkøb af borgerrettet merchandise og tog beslutning om indkøb af beachflag og trafikskilte for i alt 22.000 kr. i 2021-puljemidler - jf. Orientering om status på økonomi og nedenstående forslag vedr. trafikskilte fra formanden. Forslage er blev eftersendt dagsordenen og uddelt på mødet.
Bent Christensen stiller forslag om at indkøbe 5 svingningsforbud (højre/venstresving) og 2 blindvejsskilte, som lokaludvalget kan bruge til egne aktiviteter såvel låne ud til arrangementer i bydelen.
I forbindelse med afviklingen af byfesten, Vanløse på den 2. ende, blev der konstateret nogle enkelte mangler i forhold til de stigende krav om skiltning af på- og forbud i forbindelse med lukningen af Jernbane alle for biltrafik, fra myndighedernes side. Det drejer sig om strækningen af Jernbane alle fra Jyllingevej til Jydeholmen, især i forbindelse med sidevejene til Jernbane Alle, hvor myndighederne opretholder indkørselsforbud. Ligeledes kan der være andre arrangementer i bydelen, som lokaludvalget kan skiltene ud til.
Det indkøbte materiel kan opbevares i to af Vanløse Netværks containere, der p.t. befinder sig på “Asfalten” ved Vanløse Idrætspark. Udlån af skilte m.v. kan som hidtil ske frit til lokale arrangører og foreninger af gadeaktiviteter i bydelen, hvor trafikregulering er påkrævet og skal forestås af udvalgsmedlemmer og arbejdsgruppemedlemmer af Lokaludvalget.
De i alt 7 skilte koster med transport ca. 18.000 kr.