A-sag: Orientering om tilpasning af lokaludvalg
Tidligere beslutninger
Vanløse Lokaludvalg havde en første indledende Temadrøftelse om tilpasning af lokaludvalg i møde den 27.2.2020: https://www.kk.dk/node/14403/27022020/edoc-agenda/a5c07da0-1110-4bd3-81…
Vanløse Lokaludvalg traf beslutning om henvendelse til gruppeformandskredsen i møde den 20.5.2020: https://www.kk.dk/node/14403/20052020/edoc-agenda/f670e3af-123e-4f33-9e…
Vanløse Lokaludvalg havde først en intern drøftelse om tilpasning af lokaludvalg i møde den 17.9.2020: https://www.kk.dk/node/14403/17092020/edoc-agenda/4df29a1f-d99d-4e4d-a9…
Dernæst havde lokaludvalget en fælles drøftelse med Borgerrepræsentationens sekretariat i samme møde den 17. 9. 2020: https://www.kk.dk/node/14403/17092020/edoc-agenda/4df29a1f-d99d-4e4d-a9…
Vanløse Lokaludvalg behandlede høring om Tilpasning af lokaludvalg i møde den 19.11.2020: https://www.kk.dk/node/14403/19112020/edoc-agenda/2daa7b3b-26dd-427d-9b…
Vanløse Lokaludvalg tog orientering om status på gruppeformandskredsens behandling til efterretning i møde den 25.2. 2021 : https://www.kk.dk/node/14403/25022021/edoc-agenda/08d7dce2-a4e1-4697-af…
Vanløse Lokaludvalg tog orientering vedr. tilpasning af lokaludvalg og gruppeformandskredsen og ØU's ændringsforslag til efterretning den 15. april 2021: https://www.kk.dk/node/14403/15042021/edoc-agenda/a7dfdb83-58e4-47f5-aa…
Vanløse Lokaludvalg tog orientering fra sekretariatschef Flemming Dubgaard Hansen om tilpasning af lokaludvalg til efterretning den 17. juni 2021:
https://www.kk.dk/dagsordener-og-referater/Vanl%C3%B8se%20Lokaludvalg/m…
Indstilling
Formanden indstiller,
1. at Vanløse Lokaludvalg tager orientering om tilpasning af lokaludvalg fra Borgerrepræsentationens sekretariat til efterretning.
2. at Vanløse Lokaludvalg drøfter den bedst mulige implementering af tilpasningen med Borgerrepræsentationens sekretariat.
Problemstilling
Formålet med tilpasning af lokaludvalg er at tilvejebringe de bedst mulige og tidssvarende vilkår for lokaludvalgenes arbejde med københavnerinddragelse og repræsentativitet inden for den eksisterende økonomiske ramme for lokaludvalg. Det har ikke været lagt op til en omstrukturering af lokaludvalgene, eller væsentlige ændringer i lokaludvalgenes ansvars- og kompetenceområder.
Borgerrepræsentationen 1. behandlede tilpasning af lokaludvalg den 22. april 2021, hvorefter forslag til nyt regulativ blev sendt til godkendelse i Indenrigs- og Boligministeriet. Borgerrepræsentationen 2. behandlede tilpasning af lokaludvalg den 4. november 2021, med godkendelse af nyt Regulativ for lokaludvalg, nyt Kommissorium for lokaludvalg og nye retningslinjer for valg til lokaludvalg. Se den samlede sag med bilag her:
https://www.kk.dk/dagsordener-og-referater/Borgerrepr%C3%A6sentationen/…
Der gøres særligt opmærksom på, at Borgerrepræsentationens beslutning gælder fra vedtagelsen den 4. november 2021, dvs. at Vanløse Lokaludvalg fremover skal arbejde jf. de rammer, der sættes af hhv. nyt Regulativ for lokaludvalg (bilag 29), nyt Kommissorium for lokaludvalg (bilag 30) og nye retningslinjer for det kommende valg (bilag 31).
Se i øvrigt det vedhæftede bilag for en gennemgang af de primære fokusområder for tilpasning.
Vedtagne ændringer i kort form, digitalt valg og valgbarhed:
- Digital afstemning til valg af foreningsrepræsentanter
- Der opretholdes tre valggrupper, som alle sikres repræsentation med min. et medlem:
1) børn, unge, idræt, kultur, fritid 2) ældre, sundhed, social og integrationsområdet
3) bolig, miljø og erhverv. - Altid 5 foreningsvalgte medlemmer mere end politiske repræsentanter i lokaludvalget.
- Hver forening kan kun være repræsenteret med et medlem eller en suppleant i lokaludvalget.
- Foreninger skal have min. et års dokumenteret eksistens og min. 15 medlemmer for at have valgbare medlemmer.
- Hvis et medlem udebliver fra tre på hinanden følgende møder uden afbud, betragtes vedkommende som udtrådt af lokaludvalget, og foreningen udpeger et nyt medlem.
- Lokaludvalgets formandskab skal have folkeregister adresse i bydelen (ligesom de politiske medlemmer).
Vedtagne ændringer i kort form, puljemidler:
- Udvidelse af puljemidlernes anvendelsesområde til at omfatte udstyr og materiale.
- Involvering af bydelens borgere i prioritering af puljemidler til forskellige indsatsområder.
Vedtagne ændringer i kort form, høringer:
- Høringsfrister på 6,8 og 12 uger præciseres og er eksklusiv ferie og helligdage.
- Lokaludvalget er ikke forpligtet til at svare på høringer, men skal i sine svar redegøre for de fakta, den viden og københavnerinddragelse, der ligger til grund for udtalelsen/høringssvaret.
- Systematisering af processer for tidlig inddragelse og fokus på samarbejde med forvaltningerne.
Vedtagne ændringer i kort form, Bydelsplan:
- Etablering af repræsentantskab for hver enkelt bydel bestående af lokale foreninger, som skal godkende bydelsplan og inviteres til årlig opfølgning og evaluering af bydelsplan.
- Bydelsplanen godkendes af lokaludvalget selv og af repræsentantskabet, men ikke i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. Borgerrepræsentationen behandler bydelsplanerne i et temamøde (seminar), jf. styrelseslovens §9a.
Løsning
Vanløse Lokaludvalg tager orientering om tilpasning af lokaludvalg fra sekretariatschef Flemming Dubgaard Hansen og Anja Englev Olsen, BR-sekretariatet, til efterretning og drøfter den bedst mulige implementering af tilpasningen med Borgerrepræsentationens sekretariat.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs puljemidler.
Videre proces
Tilpasningen af lokaludvalgenes arbejde implementeres fra Borgerrepræsentationens godkendelse den 4. november 2021. Vanløse Lokaludvalg orienteres i næste møde den 9. december 2021 om tids- og procesplan for valg til lokaludvalg i starten af 2022.