A-sag: Beslutning om brug af Googlekalender
Tidligere beslutninger
På lokaludvalgets ordinære møde den 14. oktober 2021 blev det besluttet at undersøge mulighederne for en intern googlekalender - læs mere her: https://www.kk.dk/dagsordener-og-referater/Vanl%C3%B8se%20Lokaludvalg/m…
Indstilling
Formanden indstiller,
1. at Vanløse Lokaludvalg drøfter, om der er behov for og tilslutning til en intern Google-kalender.
Problemstilling
På Vanløse Lokaludvalgs ordinære møde i oktober blev der udtrykt ønske fra et medlem om en intern Google-kalender, og det blev besluttet at undersøge mulighederne for etablering af en sådan.
Sekretariatet kan godt etablere en Google-kalender til internt brug. Det vil rent praktisk være alle sekretariatsmedarbejdere, der vil stå for at opdatere den med de forskellige arbejdsgruppemøder, ad hoc-gruppe møder og andre interne møder.
Af den kalender, der aktuelt ligger på lokaludvalgets hjemmeside, fremgår ordinære møder, arbejdsgruppemøder og arrangementer, som både borgere og lokaludvalgsmedlemmer kan tilgå.
Sekretariatet vurderer, at opgaven med at føre en intern kalender kun vil give mening, hvis et flertal af lokaludvalgsmedlemmerne vurderer, at de dels har behov for en intern kalender som kun medlemmer af lokaludvalget kan tilgå, og dels finder det sandsynligt, at de vil anvende en den.
Løsning
Vanløse Lokaludvalg drøfter, om der er behov for og tilslutning til en intern Google-kalender.
Økonomi
Beslutningen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs puljemidler.
Videre proces
Hvis lokaludvalget beslutter, at der er behov for og tilslutning til en intern kalender, arbejder sekretariatet videre med løsningen.
Beslutning
Vanløse Lokaludvalg drøftede og besluttede, at der var behov for og tilslutning til en intern Google-kalender, idet et flertal tilkendegav at ville bruge kalenderen.
.