Mødedato: 18.09.2014, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Høring om Københavns erhvervs- og vækstpolitik

Lokaludvalget skal drøfte og træffe beslutning om høringssvar vedrørende Københavns Erhvervs- og Vækstpolitik

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller:
  1. at lokaludvalgt tager høring vedr. Erhvervs- og Vækstpolitk til efterretning.
  2. at lokaludvalget beslutter at kommentarer og ideer, der har relevans for Erhvers- og Vækstpolitikken, indsamles i forbindelse med borgermødet om Kommuneplanstrategien 30. september og danner grundlag for et høringssvar vedr. Erhvervs- og Vækstpolitikken.
  3. at formanden bemyndiges til at formulere og indsende høringssvar.

Problemstilling

Københavns Kommune har sendt Erhvervs- og Vækstpolitiken i høring hos lokaludvalgene, og Vanløse Lokaludvalg skal derfor finde ud af, hvad man skal mene om den.

Erhvervs- og Vækstpolitikken er i høring frem til 20. oktober. Høringsmateriale kan findes på Bliv Hørt: http://www.blivhoert.kk.dk/hoering/k-benhavns-erhvervs-og-v-kstpolitik 

Da Vanløse Lokaludvalg, i samarbejde med Bispebjerg Lokaludvalg, afholder borgermøde om Kommuneplanstrategien, og i den forbindelse har en temadiskussion med fokus på erhverv, vil det være oplagt at benytte borgermødet til at få input til Vanløse Lokaludvalgs holdninger.

Løsning

Lokaludvalget drøfter og godkender formandens indstilling om at benytte borgermødet om Kommuneplanstrategien til at indsamle input, og at disse bruges som afsæt for endelig indsendelse af høringssvar.

Lokaludvalget giver formanden mandat til at udarbejde er høringssvar på vegne af udvalget.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for lokaludvalget.

Videre proces

Vedtages indstillingen, vil formanden med afsæt i ideer og holdninger fra borgermødet, formulere og indsende høringssvar.
/ Bent Christensen

Beslutning

Lokaludvalget tog høring vedr. Erhvervs- og Vækstpolitk til efterretning og besluttede, at kommentarer og ideer, der har relevans for Erhvers- og Vækstpolitikken, indsamles i forbindelse med borgermødet om Kommuneplanstrategien 30. september, og danner grundlag for et høringssvar vedr. Erhvervs- og Vækstpolitikken.
Endvidere besluttede lokaludvalget, at formanden bemyndiges til at formulere og indsende høringssvar indenfor høringsfristen.
Til top