Mødedato: 18.09.2008, kl. 18:30

Høring - forbudszone mod tung trafik

Høring - forbudszone mod tung trafik

Vanløse Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra Ordinært møde torsdag den 18. september 2008

 

 

5.      Høring - forbudszone mod tung trafik

VAN 101/2008

 

Formanden indstiller til Vanløse Lokaludvalg;

  1. at lokaludvalget drøfter udkast til høringssvar vedrørende forbudszone mod tung trafik

 

Vanløse Lokaludvalgs beslutning på mødet den 18. september;

1. Lokaludvalget godkendte høringssvar vedrørende forbudszone mod tung trafik

 

 

PROBLEMSTILLING

Lokaludvalget har modtaget høringsmateriale vedrørende forslag til kommuneplantillæg for en forbudszone mod tung trafik. Forslaget har været behandlet af formanden og tovholderen for arbejdsgruppen for trafik og miljø. Teknik- og Miljøforvaltningen holdt den 2. september et borgermøde vedrørende forslaget. Høringsfristen er den 24. september 2008.

Forslaget går i korte træk ud på at indføre en forbudszone mod tung trafik i størstedelen af Indre By, Christianshavn, dele af Østerbro og dele af Sundbyøster. En forbudszone er en zone, hvor der gælder visse restriktioner for den tunge trafik, hvor tung trafik har en totalvægt på over 18 tons. Forslaget har ikke direkte betydning for Vanløse.

Baggrunden for forslaget er, at Borgerrepræsentationen den 24. januar 2008 vedtog en samlet pakke af initiativer for at øge sikkerheden og trygheden for bløde trafikanter i København. Pakken indeholder 4 initiativer; oprettelse af en forbudszone mod tung trafik, regulering af trafikken til og fra Nordhavn, ombygning af farlige lyskryds og kampagneaktiviteter.

 

LØSNING

Lokaludvalget drøfter udkast til høringssvar vedrørende forbudszone mod tung trafik.

 

VIDERE PROCES

Sekretariatet indarbejder lokaludvalgets kommentarer i høringssvaret og sender det til Center for Byudvikling, Økonomiforvaltningen.

 

BILAG

Bilag 1: Høringsmateriale om forbudszone mod tung trafik

Bilag 2: Udkast til Vanløse Lokaludvalgs høringssvar vedrørende forbudszone mod tung trafik

 



 

Til top