Mødedato: 18.09.2008, kl. 18:30

Retningslinier for Lokaludvalgets Miljøpris

Retningslinier for Lokaludvalgets Miljøpris

Vanløse Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra Ordinært møde torsdag den 18. september 2008

 

 

4.      Retningslinier for Lokaludvalgets Miljøpris

VAN 120/2008

 

Formanden indstiller til Vanløse Lokaludvalg;

  1. at retningslinierne for lokaludvalgets Miljøpris revideres med henblik på at medlemmer og suppleanter ikke kan modtage prisen

 

Vanløse Lokaludvalgs beslutning på mødet den 18. september;

1. Lokaludvalget godkendte reviderede retningslinier for lokaludvalgets Miljøpris

 

 

PROBLEMSTILLING

Vanløse Lokaludvalg besluttede på sit møde den 27. marts at stifte en Miljøpris og på mødet den 24. april vedtog lokaludvalget retningslinier for Miljøprisen. Prisen består af et diplom og en samlet præmiesum på op til kr. 10.000.

Det fremgik af retningslinierne, at Miljøprisen godt kan tildeles medlemmer og suppleanter af lokaludvalget.

Arbejdsgruppen for Trafik og Miljø har bedt sekretariatet om at undersøge, om det er juridisk gyldigt, at Miljøprisen kan tildeles medlemmer og suppleanter af lokaludvalget.

Center for Borgerservice har vurderet retningslinierne for tildeling af Miljøprisen og anbefaler at lokaludvalget reviderer retningslinierne for Miljøprisen, således at Miljøprisen ikke kan tildeles medlemmer og suppleanter af lokaludvalget. Begrundelsen er at det vurderes at være i strid med habilitetsreglerne, hvis medlemmer eller suppleanter modtager Miljøprisen.

 

LØSNING

Lokaludvalget reviderer retningslinierne for lokaludvalgets Miljøpris.

 

VIDERE PROCES

Lokaludvalget beslutter på sit møde den 23. oktober, hvem der skal have Miljøprisen. Miljøprisen uddeles på lokaludvalgets møde den 13. november.

 

BILAG

Bilag 1: Notat fra Center for Borgerservice vedr. inhabilitet i forbindelse med Miljøprisen

Bilag 2: Reviderede retningslinier for Miljøprisen

 



 


Til top