A-sag: Beslutning om puljeansøgninger
Indstilling
Formanden indstiller på baggrund af puljegruppens drøftelser, at Vanløse Lokaludvalg:
- Støtter med 10.000 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen: WA(L)KING COPENHAGEN
- Støtter med 24.200 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen: De Glade Rødder
- Støtter med 10.000 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen: Optog på Damhusengen
- Støtter med 12.610 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen: Musik samvær med afstand til de lokale børnehaver og skoler
- Støtter med 20.000 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen: Solsorten
- Støtter med 10.000 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen: Lokal kunstdag i Københavns Højskoleforening
- Støtter med 4.500 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen: Sammen om jazzen m/ Michael Sunding
- Støtter med 9.020 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen: Samarbejde mellem Damhusengens skole og Damhusengens bilaug
- Støtter med 5.000 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen: Sommerfest i Adventskirken have
- Støtter med 12.600 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen: Syng med Angelica og Ole
- Støtter med 21.000 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen: FællessangsKoncerter i gården
- Støtter med 8.750 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen: Pandoras Teaterskole i Vanløse
- Støtter med 6.000 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen: #MakeCitiesBiodiverseAgain
Problemstilling
1. Metropolis – Københavns Internationale Teater: WA(L)KING COPENHAGEN
Metropolis har inviteret 50 kunstnere til at skabe 50 vandringer gennem København i løbet af 50 dage – som en dagbog fra en storby, hvor corona-krisen sætter dagsordenen og har ændret vores dagligdag. Hver kunstner går i 12 timer og starter hjemmefra. Hver time giver de livstegn via live-stream. Ansøgeren har oplyst, at flere vandringer vil foregå i Vanløse. Projektet henvender sig både til unge og voksne, der før gjorde brug af kulturtilbud og derfor nu kan følge og interagere virtuelt med forskellige kunstnere i byen. Der søges om 25.000 kr.
Puljegruppens indstilling og begrundelse: Puljegruppen indstiller, at projektet bevilges 10.000 kr. øremærket til udgiftsposten “Honorar: kr. 7500/pr. kunstner x 50 dage” og specifikt til kunstnere, der går i Vanløse, da lokaludvalget vægter dialogskabende aktiviteter og netværksdannelse i bydelen. Støtten gives som en underskudsgaranti og under forudsætning af, at Sundhedsmyndighedernes retningslinjer for covid-19 overholdes.
2. Agnete Nyboe Høst: De Glade Rødder
I forbindelse med etablering af udviklingsprojektet "De glade rødder" under Københavns Skolehaver, søger ansøgeren støtte til indkøb af materialer for etablering af de første undervisningsforløb i 2020. Med sin placering ved Grøndalsparken henvender projektet sig til institutioner med børn i alderen 0-6 år i Vanløse og Bispebjerg. Der søges om 48.400 kr.
Puljegruppens indstilling og begrundelse: Puljegruppen indstiller, at projektet bevilges 24.200 kr., da lokaludvalget vægter dialogskabende og netværksdannende aktiviteter. Ansøgeren opfordres til at søge Bispebjerg Lokaludvalg om det resterende beløb, da ansøgeren vil samarbejde med flere institutioner med beliggenhed i Bispebjerg. Støtten gives som en underskudsgaranti og under forudsætning af, at Sundhedsmyndighedernes retningslinjer for covid-19 overholdes.
3. Foreningen Cirkusskolen i Vanløse: Optog på Damhusengen
Med projektet ønsker ansøger at invitere familier og beboere til et gående cirkusoptog med cirkusskolen i Vanløse, der ender med en 25 minutters forestilling på græsplænen ved Damhussøen udført af nogle af Danmarks bedste akrobater og jonglører. Med arrangementet vil ansøger skabe en nærværende, underholdende og autentisk kulturel aften i godt selskab med frisk luft, der vil give afbræk i hverdagen under Corona. Der søges om 13.000 kr.
Puljegruppens indstilling og begrundelse: Puljegruppen indstiller, at projektet bevilges 10.000 kr. øremærket til udgiftsposterne “Honorar 5 Artister” og “PR”, da lokaludvalget vægter dialogskabende og netværksdannende aktiviteter, der styrker samarbejdet på tværs af f.eks. kultur, alder og etnicitet. Den reducerede bevilling begrundes med begrænset midler i Vanløsepuljen. Støtten gives som en underskudsgaranti og under forudsætning af, at Sundhedsmyndighedernes retningslinjer for covid-19 overholdes.
4. Helene Darsberg: Musik samvær med afstand til de lokale børnehaver og skoler
Med undervisning i musik og bevægelse ønsker ansøgeren at give børn glæde ved musikken i coronatiden. Undervisningen vil foregå i institutionerne, og hvis det bliver muligt på Kulturstationen Vanløse. Der søges om 12.610 kr.
Puljegruppens indstilling og begrundelse: Puljegruppen indstiller, at projektet bevilges 12.610 kr., da lokaludvalget vægter dialogskabende og netværksdannende aktiviteter. Støtten gives som en underskudsgaranti.
5. Teater Patrasket: Solsorten
Forestillingen SOLSORTEN er skabt efter Wolf Ehlbruchs børnebog ”Solsorten og fru Meier”, hvor Fru Meier går rundt og bekymrer sig om alt og alle. Forestillingen handler om at give slip på sine bekymringer og – måske få vinger. Emnet for teaterforestillingen er særligt aktuelt med coronasituationen, og ansøgeren forventer, at 640 børn fra indskolingen og de ældste fra børnehaver i Vanløse vil se forestillingen. Der søges om 20.000 kr.
Puljegruppens indstilling og begrundelse: Puljegruppen indstiller, at projektet bevilges 20.000 kr. øremærket udgiftsposterne “Lønninger 2 skuespillere 1 tekniker 4 dage”, “Transport af scenografi” og “Koda afgift og forsikringer”, da lokaludvalget vægter dialogskabende aktiviteter og netværksdannelse i bydelen. Støtten gives som en underskudsgaranti.
6. Københavns Højskoleforening: Lokal kunstdag i Københavns Højskoleforening
Københavns Højskoleforening ønsker at afholde en kunstdag, hvor lokale kunstnere kan vise deres værker frem for borgere i bydelen. Arrangementet er åbent for alle interesserede, og arrangementet skal skabe dialog om kunsten i Vanløse. Ansøgeren regner med at tiltrække mellem 150-200 lokale gæster til arrangementet. Der søges om 18.750 kr.
Puljegruppens indstilling og begrundelse: Puljegruppen indstiller, at projektet bevilges 10.000 kr. øremærket til udgiftsposterne “Materialer til opsætning/nedtagning af kunst”, “Honorar til 2 performere samt en tekniker”, “Honorar for afholdelse af heldagsworkshop” og “Tryksager, bl.a. foldere og samtaleark”, da lokaludvalget vægter dialogskabende og netværksdannende aktiviteter, der styrker samarbejdet på tværs af f.eks. kultur, alder og etnicitet. Den reducerede bevilling begrundes med et ønske om en større medfinansiering f.eks. i form af entréindtægter, egenbetaling af ansøgeren eller en anden form for sponsorat. Støtten gives som en underskudsgaranti.
7. Københavns Højskoleforening: Koncerter forår og efterår 2020
Københavns Højskoleforening ønsker at invitere alle interesserede vanløseborgere til en aften i jazzens tegn. Her vil den lokale jazzmusiker Michael Sunding spille en koncert i to sæt med inspiration fra bl.a. Højskolesangbogen og den danske komponist Carl Nielsen. Koncerten skal give anledning til, at deltagere kan stifte bekendtskab med en af lokalområdets dygtige, professionelle musikere, samt at koncerten skal fungere som en samlende aktivitet, der kan styrke fællesskabet blandt vanløseborgere. Der søges om 5.500 kr.
Puljegruppens indstilling og begrundelse: Puljegruppen indstiller, at projektet bevilges 4.500 kr. øremærket til udgiftsposterne “Honorar” og “tryksager”, da lokaludvalget vægter dialogskabende og netværksdannende aktiviteter, der styrker samarbejdet på tværs af f.eks. kultur, alder og etnicitet. Den reducerede bevilling begrundes med et ønske om en større medfinansiering f.eks. i form af entréindtægter, egenbetaling af ansøgeren eller en anden form for sponsorat. Støtten gives som en underskudsgaranti.
8. Jørn Kofod: Samarbejde mellem Damhusengens skole og Damhusengens bilaug
Damhusengens bilaug ønsker at etablere et samarbejde med Damhusengens skole og øvrige borgere i Vanløse om undervisning i biavl. Med undervisningen skal skolens elever lære om biernes aktivitet i bigården med det formål at fremme kendskab til og forståelse for nødvendigheden af biavl. Der søges om 9.020 kr.
Puljegruppens indstilling og begrundelse: Puljegruppen indstiller, at projektet bevilges 9.020 kr., da lokaludvalget vægter dialogskabende og netværksdannende aktiviteter, der styrker samarbejdet på tværs af f.eks. kultur, alder og etnicitet. Støtten gives som en underskudsgaranti.
9. Adventskirken: Sommerfest i Adventskirken have
Adventskirken ønsker at arrangere en sommerfest i kirkens have, hvor der serveres smørrebrød i ”madpakker” og drikkevarer. Derudover vil der være musikalsk underholdning. Den primære målgruppe er seniorer, og man forventer 40-50 seniorer til sommerfesten. Arrangementet skal skabe og styrke relationer mellem seniorer i Vanløse. Der søges om 7.500 kr.
Puljegruppens indstilling og begrundelse: Puljegruppen indstiller, at projektet bevilges 5.000 kr. øremærket til udgiftsposten “Underholdning: Band”, da lokaludvalget vægter dialogskabende og netværksdannende aktiviteter, der styrker samarbejdet på tværs af f.eks. kultur, alder og etnicitet. Den reducerede bevilling begrundes med begrænset midler i Vanløsepuljen. Støtten gives som en underskudsgaranti.
10. Hyltebjerggård: Syng med Angelica og Ole
Projektet udgør tre fællessangsarrangementer med Angelica Asp og OIe Jørgensen. Ved arrangementerne serveres kaffe/te og kage, og deltagerne har herved mulighed for at hygge og konversere sammen – og på den måde også få styrket en følelse af fællesskab og tilhørsforhold. Målgruppen udgør seniorer, arbejdsløse, sygemeldte og førtidspensionister. Der søges om 17.300 kr.
Puljegruppens indstilling og begrundelse: Puljegruppen indstiller, at projektet bevilges 12.600 kr. øremærket til udgiftsposten “honorar”, da lokaludvalget vægter dialogskabende og netværksdannende aktiviteter. Den reducerede bevilling begrundes med begrænset midler i Vanløsepuljen. Støtten gives som en underskudsgaranti.
11. Sara Futtrup: FællessangsKoncerter i gården
Projektet dækker over fællessangskoncerter, hvor to musikere spiller og synger udendørs i gården, så ældre og beboerne kan synge med fra vinduer og altaner. Målgruppen er ældre, sårbare og personer med funktionsnedsættelser, som under coronakrisen har levet isoleret. Ansøgeren har lavet aftaler med Verahus, Hyltebjerggård og Bonderupgaard. Der søges om 25.000 kr.Puljegruppens indstilling og begrundelse: Puljegruppen indstiller, at projektet bevilges 21.000 kr. øremærket til udgiftsposterne for “honorar”, da lokaludvalget vægter dialogskabende og netværksdannende aktiviteter. Den reducerede bevilling begrundes med et ønske om en større medfinansiering f. eks. i form af entréindtægter, egenbetaling af ansøgeren eller en anden form for sponsorat. Støtten gives som en underskudsgaranti.
12. Pandoras Teaterskole: Pandoras Teaterskole i Vanløse
Ansøger søger om støtte til at gennemføre en teater workshop, der forløber over en weekend og afsluttes med en gratis forestilling for deltagernes familier og venner samt Kulturstationens andre gæster. Workshoppen er et led i etablering af en teaterskole fast på Kulturstationen med teaterhold hver tirsdag. Der søges om 9.000 kr.
Puljegruppens indstilling og begrundelse: Puljegruppen indstiller, at projektet bevilges 8.750 kr. øremærket til udgiftsposterne “Honorar til undervisere” og “Materialer”, da lokaludvalget vægter dialogskabende og netværksdannende aktiviteter, der styrker samarbejdet på tværs af f.eks. kultur, alder og etnicitet. Den reducerede bevilling begrundes med begrænset midler i Vanløsepuljen. Støtten gives som en underskudsgaranti.
13. Tina Vilfan: #MakeCitiesBiodiverseAgain
Med projektet ønsker ansøgeren at give lokale ildsjæle i Vanløse mulighed for at plante og passe vilde blomster i bydelens kvarterer til glæde for alle samt i overensstemmelse med kommunen. At plante sammen med sin nabo for at skabe et biodiverst miljø er en fælles aktivitet, der vil skabe dialog og debat i vores bydel. Beplantning med flere arter vil vi øge Vanløses “grønne bydels” identitet. Der søges om 8.000 kr.
Puljegruppens indstilling og begrundelse: Puljegruppen indstiller, at projektet bevilges 6.000 kr. øremærket til udgiftsposterne “Frøblandingen”, “Projektledelse” og “Haveredskaber”, da lokaludvalget vægter dialogskabende og netværksdannende aktiviteter. Underskudsgarantien gives på betingelse af, at ansøgeren samarbejder med kommunen og lokale grundejerforeninger om, hvor frøblandingerne må spredes. Den reducerede bevilling begrundes med begrænset midler i Vanløsepuljen. Støtten gives som en underskudsgaranti.
Løsning
Vanløse Lokaludvalg drøfter projekterne og puljegruppens indstillinger samt træffer beslutning om bevilling af midler fra Vanløsepuljen.
Økonomi
Der søges samlet om 219.080 kr. i 2020-puljemidler
Der indstilles for 153.680 kr. i 2020-puljemidler
Videre proces
Sekretariatet sørger for, at alle ansøgere, der bevilges støtte, modtager et tilsagnsbrev med de betingelser, der skal overholdes for, at støtten kan udbetales. Alle ansøgere, der får afslag på støtte, modtager et afslagsbrev med begrundelsen for afslaget.
Beslutning
1. Vanløse Lokaludvalg stemte om bevilling af underskudsgaranti til puljeansøgning WA(L)KING COPENHAGEN
For bevilling af 10.000 kr. 14 stemmer
For bevilling af 15.000 kr. 3 stemmer
Vanløse Lokaludvalg besluttede at bevilge 10.000 kr. i 2020-puljemidler som underskudsgaranti til puljeansøgning WA(L)KING COPENHAGEN
2. Vanløse Lokaludvalg besluttede at bevilge 24.200 kr. i 2020-puljemidler som underskudsgaranti til puljeansøgning De Glade Rødder
3. Vanløse Lokaludvalg besluttede at bevilge 10.000 kr. i 2020-puljemidler som underskudsgaranti til puljeansøgning Optog på Damhusengen
4.Vanløse Lokaludvalg besluttede at bevilge 12.610 kr. i 2020-puljemidler som underskudsgaranti til puljeansøgning Musik samvær med afstand til de lokale børnehaver og skoler
5. Vanløse Lokaludvalg besluttede at bevilge 20.000 kr. i 2020-puljemidler som underskudsgaranti til puljeansøgning Solsorten
6. Vanløse Lokaludvalg besluttede at bevilge 10.000 kr. i 2020-puljemidler som underskudsgaranti til puljeansøgning Lokal kunstdag i Københavns Højskoleforening
7. Vanløse Lokaludvalg besluttede at bevilge 4.500 kr. i 2020-puljemidler som underskudsgaranti til puljeansøgning Sammen om jazzen m/Michael Sunding
8. Jørn Kofod erklærede sig inhabil og var ikke til stede under sagens behandling
Vanløse Lokaludvalg besluttede at bevilge 9.020 kr. i 2020-puljemidler som underskudsgaranti til puljeansøgning Samarbejde mellem Damhusengens skole og Damhusengens bilaug
9. Vanløse Lokaludvalg besluttede at bevilge 5.000 kr. i 2020-puljemidler som underskudsgaranti til puljeansøgning Sommerfest i Adventskirkens have
10. Vanløse Lokaludvalg besluttede at bevilge 12.600 kr. i 2020-puljemidler som underskudsgaranti til puljeansøgning Syng med Angelica og Ole
11. Vanløse Lokaludvalg besluttede at bevilge 21.000 kr. i 2020-puljemidler som underskudsgaranti til puljeansøgning Fællessangs koncerter i gården
12. Vanløse Lokaludvalg besluttede at bevilge 8.750 kr. i 2020-puljemidler som underskudsgaranti til puljeansøgning Pandoras Teaterskole i Vanløse
13. Vanløse Lokaludvalg besluttede at bevilge 6.000 kr. i 2020-puljemidler som underskudsgaranti til puljeansøgning #MakeCitiesBiodiverseAgain