A-sag: Beslutning om borgermøde om botilbudspladser
Vanløse Lokaludvalg tager oplæg vedr. byggeri af botilbudspladser på Linde Allé til efterretning og tager stilling til afholdelse af borgermøde om sagen, herunder afsætning af puljemidler hertil.
Tidligere beslutninger
Vanløse Lokaludvalg besluttede på et møde den 12. december 2019 at indstille nedsættelse af en følgegruppe i forbindelse med byggesag botilbudspladser på Linde Allé til Socialforvaltningen med forslag til dens sammensætning og valgte Charlotte Tørngren og Peter Haahr som lokaludvalgets repræsentanter:
https://www.kk.dk/indhold/vanlose-lokaludvalgs-modemateriale/12122019/edoc-agenda/90f3b299-897b-47e7-bac7-102b15b92020/c412ab20-4b8c-443f-a6ef-2e3c10c6a66b
Vanløse Lokaludvalg tog orientering om arbejdet i følgegruppen til efterretning i møde den 20. maj 2020: https://www.kk.dk/indhold/vanlose-lokaludvalgs-modemateriale/20052020/edoc-agenda/f670e3af-123e-4f33-9ef8-aba581d0d3f0/630909a8-0ad3-4167-a14f-7ba68c478dd0
Indstilling
Formanden indstiller,
- at Vanløse Lokaludvalg tager orientering vedr. udformningen af byggeplanforslag for botilbudspladser på Linde Alle til efterretning
- at Vanløse Lokaludvalg beslutter at afholde et borgermøde om udformningen af byggeriet for botilbudspladser på Linde Allé og afsætter 6.000 kr. i 2020-puljemidler til dets gennemførsel.
Problemstilling
Borgerrepræsentationen har besluttet at oprette 20 botilbudspladser for udsatte voksne på Linde Allé 40. Socialforvaltningen har i samarbejde lokaludvalget nedsat en følgegruppe med lokale interessenter, der skal fungere som sparringspartner i forhold til lokale og konkrete problemstillinger, man bør være opmærksom på i forbindelse med den måde, byggeriet kommer til at indgå i lokalområdet.
Følgegruppen har indtil videre afholdt møder den 12. og 26. april, som pga. corona restriktioner har været gennemført som kombineret fysisk deltagelse og deltagelse via videoopkobling. Næste møde i følgegruppen er den 15. juni 2020.
For at sikre orientering af lokaludvalg, vil der være et kort oplæg med præsentation af de foreløbige planer for byggeriet og en fælles drøftelse med deltagelse af Socialforvaltningen, bygherre (Byggeri København, ØKF) og bygherre rådgiver. Dvs. de vil primært kunne svare på spørgsmål vedr. byggeriet og dets udformning i forhold til omgivelserne og ikke nødvendigvis, hvordan driften konkret kommer til foregå til sin tid.
I samarbejde med Socialforvaltningen og den nedsatte følgegruppe ønsker lokaludvalget at afholde et borgermøde om botilbudspladserne på Linde Allé. På borgermødet forventes forvaltningen og følgegruppen at orientere om botilbudspladserne, og det skal være muligt for borgere og lokale interessenter at stille spørgsmål og komme med input.
Socialforvaltningen, den nedsatte følgegruppe og lokaludvalget vil aftale nærmere, hvordan borgermødet afholdes, samt hvordan man vil samle op på borgernes input. Borgermødet skal afholdes i løbet af efteråret enten på Kulturstationen eller lokaler i nærheden af Linde Allé 40-44, hvor botilbudspladserne opføres.
Løsning
Vanløse Lokaludvalg godkender afholdelse af et borgermøde om botilbudspladser på Linde Allé og afsætter 6.000 kr. i 2020-puljemidler til dets gennemførsel.
Økonomi
|
|||||||||||
|
Videre proces
Lokaludvalget går videre med planlægningen af borgermødet i samarbejde med Socialforvaltningen og den nedsatte følgegruppe efter sommerferien.
Beslutning
1. Vanløse Lokaludvalg tog orientering vedr. byggeri af 20 botilbudspladser på Linde Alle 40-44 til efterretning.
2. Vanløse Lokaludvalg besluttede at afholde borgermøde og bevilgede 6.000 kr. i 2020-puljemidler til dets gennemførelse, formentlig i efteråret.