Mødedato: 18.06.2020, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

B-sag: Bevilling af midler til fotograf

Vanløse Lokaludvalg skal tage beslutning om bevilling af midler til fotograf og afsætning af puljemidler hertil. 

Indstilling

Formanden indstiller, 

at Vanløse Lokaludvalg godkender bevilling af midler til fotograf og afsætter 18.000 kr. i 2020-puljemidler til dets gennemførsel. 

Problemstilling

For at få en bred vifte af varierede, gode billeder af Vanløse, der kan bidrage til det daglige arbejde med nyheder, hjemmeside- og Facebookopslag, billeder til det kommende arbejde med bydelsplan, avisartikler, annoncer m.v. foreslås, at der afsættes puljemidler til en professionel fotograf. Fotografen skal bidrage med stemningsbilleder af bydelen og billeder af temaer/steder som arbejdsgrupperne og lokaludvalget arbejder med og har indmeldt til sekretariatet. Fotografen kan ydermere bidrage med sin egen vinkel på Vanløse gennem stemningsbilleder af bydelen.

Sekretariatet har allerede mange billeder, primært takket være lokaludvalgsmedlemmer og tidligere medlemmer, særligt i forhold til Damhusengen- og søen og særlige trafikmæssige problemstillinger, men sekretariatet mangler ofte temamateriale og stemningsbilleder, særligt indenfor andre områder, der kan anvendes i lokaludvalgets kommunikationsmateriale og derfor ville det være oplagt med flere billeder af bydelen, ikke mindst billedmateriale, der kan anvendes til den næste bydelsplan.

Billedtematikker fotografen skal tage afsæt i: 

  • Grønne områder og parker 
  • Pladser og byrum 
  • Kultur og fritid
  • Faciliteter og aktiviteter
  • Forskellige boligområder 
  • Skoler 
  • Trafik herunder s-tog og metrostationer
  • Stemningsbilleder. 

Sekretariatet har på baggrund af indhentede tilbud sat en cirka pris. 

Løsning

Vanløse Lokaludvalg godkender bevilling af midler til fotograf og afsætter 18.000 kr. i 2020-puljemidler hertil. 

Økonomi

Der afsættes 18.000 kr. i 2020-puljemidler hertil. 

Videre proces

Sekretariatet arbejder videre med projektet på baggrund af arbejdsgruppernes indmeldinger. 

/Bent Christensen

Beslutning

1. Vanløse Lokaludvalg besluttede at bevilge 18.000 kr. i 2020-puljemidler til en fotograf, der skal levere billedmateriale fra Vanløse.
Til top