Beslutning om høringssvar vedr. toilet ved legepladsen i Grøndalsparken
Indstilling
Formanden indstiller,
1. at Vanløse Lokaludvalg beslutter høringssvar vedr. toilet ved legeplads i Grøndalsparken
Problemstilling
Teknik og Miljøforvaltningen er ved at undersøge muligheden for at opstille et toilet ved legepladsen i Grøndalsparken.
Forvaltningen spørger lokaludvalget om deres vurdering af, dels behovet for et toilet, dels en evt. placering af toilettet ved/ i nærheden af legepladsen.
Der er således ikke taget beslutning om at opstille toilettet på nuværende tidspunkt.
Høringen er rundsendt til Trafik og Plan arbejdsgruppen, der kan indsende kommentarer. Kommentarerne samles op på mødet, eller fremlægges evt. i et udkast til høringssvar.
Løsning
Vanløse Lokaludvalg beslutter et høringssvar vedr. toilet ved legeplads i Grøndalsparken på baggrund af de indkomne kommentarer og drøftelser i mødet.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs midler.
Videre proces
Sekretariatet fremsender høringssvar til forvaltningen.