Orientering om renhold og pleje af grønne områder i Vanløse
Indstilling
Formanden indstiller,
1. at Vanløse Lokaludvalg tager orientering om renhold og pleje af de grønne områder i Vanløse fra Teknik- og Miljøforvaltningens Centerchef i Drift Nord, Anders Melamies, til efterretning.
Problemstilling
Søndagsavisen/Lokalavisen, Vanløse weekend fra 4. maj bringer en artikel, hvori det fremgår, at flere folk skal klare sommerens skrald: http://www.e-pages.dk/lokalavisenvanlose/11/
Her fremgår det, at sommeren traditionelt byder på mere skrald og affald i gaderne, fordi folk bruger uderummene mere. Særligt brokvartererne og Indre By, med de mange turister, er hårdt ramt. Derfor har man besluttet dels at afsætte flere midler til renhold, dels at medarbejdernes arbejdstider skal tilpasses konkrete tider og steder, så der dirigeres ressourcer fra de knap så belastede områder, til der hvor der er mest behov for det.
Øget sommerrenhold vil bl.a. også være Vanløse handelscentrum.
Vanløse Lokaludvalg er bekymret for, at den øgede fokus på renhold af byens uderum, vil betyde mindre fokus på og prioritering af den nødvendige pleje af Vanløses grønne områder.
Løsning
Vanløse Lokaludvalg tager orientering om renhold og pleje af de grønne områder i Vanløse fra Teknik- og Miljøforvaltningens Centerchef i Drift Nord, Anders Melamies, til efterretning.
Økonomi
Orienteringen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs midler.
Videre proces