Mødedato: 18.05.2017, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Status på egne projekter og nyt fra grupperne

Lokaludvalget orienteres om status på egne projekter og nyt fra arbejdsgrupperne.

Indstilling

Formanden indstiller,

  1. at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Social- og Sundhedsgruppen til efterretning.
  2. at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Børne- og Ungegruppen til efterretning.
  3. at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Kultur- og Idrætsgruppen til efterretning.
  4. at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Natur - og Miljøgruppen til efterretning.
  5. at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Trafik- og Plangruppen til efterretning.
  6. at Vanløse Lokaludvalg tager nyt vedrørende evt. andre egne projekter til efterretning.

Problemstilling

Lokaludvalget orienteres mundtligt om nyt fra arbejdsgrupperne vedr. aktuelle projekter, kommende projekter samt drøftelser af eventuelle høringer, der ikke er på lokaludvalgets dagsorden til beslutning eller som orientering.

Arbejdsgruppernes mødedatoer fremgår af lokaludvalgets mødekalender på hjemmesiden.

Man kan altid kontakte tovholderen for de respektive grupper for mere information fra arbejdsgrupperne.

Projektbeskrivelserne for lokaludvalgets besluttede projekter og lokaludvalgets afgivne høringssvar kan ligeledes findes på lokaludvalgets hjemmeside.

Løsning

Lokaludvalget tager følgende til efterretning:

  1. Social- og Sundhedsgruppen kan berette om Vanløse Spiser Sammen, som blev afviklet den 26. april 2017 med bred opbakning fra vanløseborgere. Arrangementet evalueres i slutningen af måneden. Derudover er en gruppe i gang med at planlægge aktiviteter til lokaludvalgets bod ved Vanløse på den 2. Ende, og arbejdsgruppen er så småt i gang med at kigge på projekterne Ældredagen og Gæstebud, samt på muligheden for et foredrag om udsatte unge.

  2. Børne- og Ungegruppen har også været en del af arbejdet omkring Hold Vanløse Ren, som igen i år har været en stor succes. Derudover er gruppen gået i gang med forberedelser til bod på Vanløse på den 2. Ende.

  3. Kultur- og Idrætsgruppen arbejder med Sankt Hans Aften, Hvidbog– en undersøgelse af motions- og idrætslivet i Vanløse, Vanløse Saloner og Musik på Engen. Desuden er gruppen i dialog med Per Steengade omkring planlægningen af Årstidsfesten.  

  4. Natur- og Miljøgruppen har genoptaget arbejdet med at få en pop-up nærgenbrugsstation ned på hockeybanen og er forholdsvist langt i processen. Hold Vanløse Ren er netop overstået og blev afsluttet med en festlig diplomoverrækkelse på Kirkebjerg Skole mandag den 8. maj. Der er blevet sat skilte op på Damhusengen for at passe på de små vibeunger og de ynglende viber. Skilte vi håber, at vanløseborgerne vil respektere. Der arbejdes på at få lavet vandringer rundt i bydelen med det formål at udpege, hvad der for Vanløses borgere kan kaldes ikoniske træer. Forberedelserne til byttemarkedet den 18. juni er gået i gang, og alle må gerne hjælpe med at sprede nyheden, så flest mulige kan drage nytte af al genbrugsguldet.

  5. Trafik- og Plangruppen har brugt en del tid på at udarbejde høringssvar ifm. Ungdomsboliger Vanløse Allé samt Elna Munchs Plads. Arbejdsgruppen har desuden beskæftiget sig med Buslinje 9A, parkeringsredegørelse samt borgerhenvendelser vedr. skiltning og bænke ved Damhusengen.

Økonomi

Der er ingen økonomiske konsekvenser i forbindelse med orienteringen.

Videre proces

-

/Bent Christensen

Beslutning

1. Vanløse Lokaludvalg tog orientering fra arbejdsgrupperne og andre projekter til efterretning.
Til top