Høring om ændring af indkørselsforbud ved Linde Alle
Vanløse Lokaludvalg skal drøfte høring vedr. ændring af indkørselsforbud ved Linde Alle og bemyndige temagruppen for Trafikken i Vanløse til at skrive et høringssvar ud fra de input, der er kommet på lokaludvalgsmødet. I høringen er der forslag om, at det permanente indkørselsforbud ændres til tidsbegrænset indkørselsforbud fra kl. 7.30-16.00, for at imødekomme beboerne i området men samtidig også for at bibeholde trygge skoleveje i området ved Linde Allé.
Indstilling
Forpersonen indstiller,
- at Vanløse Lokaludvalg drøfter høring vedr. ændring af indkørselsforbud ved Linde Alle og bemyndiger temagruppen for Trafikken i Vanløse til at skrive et høringssvar ud fra de input, der er kommet på lokaludvalgsmødet.
Problemstilling
Der er et forslag i høring om, at det permanente indkørselsforbud på Linde Allé ændres til tidsbegrænset indkørselsforbud fra kl. 7.30-16.00.
Indkørselsforbuddet blev lavet for at begrænse motorkøretøjer i nærheden af skoleområderne i morgentimerne. Efterfølgende har der været fremsendt henvendelser fra beboere og den sammensluttede ejerforening i Vanløse, der ønsker en lempelse af indkørselsforbuddet.
Ændringsforslaget er derfor udarbejdet for at imødekomme beboerne i området men samtidig også for at bibeholde sikre skoleveje ved Vanløse Privatskole og Behandlingsskolerne (specialskole) på Linde Allé.
Høringssvar skal senest afgives den 9. maj via kommunens høringsportal Bliv Hørt, hvor høringsmaterialet også kan ses: Forslag til ændring af indkørselsforbud ved Linde Alle (kk.dk)
Løsning
Vanløse Lokaludvalg drøfter høring vedr. ændring af indkørselsforbud ved Linde Alle og bemyndiger temagruppen for Trafikken i Vanløse til at skrive et høringssvar ud fra de input, der er kommet på lokaludvalgsmødet.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs puljemidler.
Videre proces
Sekretariatet indsender høringssvar inden høringsfristen den 9. maj og lægger det på hjemmesiden.