Mødedato: 18.04.2013, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Meddelelser

Mødeforum for lokaludvalgsformænd.
Mandag den 8. april blev der afholdt mødeforum for lokaludvalgenes formænd. Formanden orienterer på mødet.

Ny lokalplan for Godthåbsvej.
Teknik- og Miljøforvaltningen behandlede på sit møde 11. marts 2013 en indstilling vedr. offentliggørelse af lokalplan ”Godthåbsvej” med tilhørende kommuneplantillæg, der skulle muliggøre opførelse af en dagligvarebutik og ungdomsboliger på Godthåbsvej 205-207. Udvalget sendte indstillingen tilbage til forvaltningen for afklaring. Lokaludvalget har tidligere på året afgivet svar i forbindelse med den interne høring i kommunen og vil løbende blive orienteret om sagen.

Brunch med Teknik- og Miljøbormesteren.
16. maj besøger Teknik- og Miljøborgmester Ayfer Baykal Vanløse, til brunch på Cafe Phister, med Erik Honoré, Susanne Louw og Bent Christensen. Baggrunden er blandt andet de nye cykelstier i Jernbane Allés nordlige del, som nu har været en del af gadebilledet i over et år, muligheder for praktiske løsninger for fælles parkeringregler, der kan komme alle i bydelen til glæde samt drøftelserne om, hvordan Jernbane Alle kan integreres i bymidten af Vanløse; blive mere grøn, skabe synergi med det kommende center etc. 

Status - Hyltebjerg Allé.
Sekretariatet har, på formandens foranledning, spurgt Teknik- og Miljforvaltningen, Center for Trafik, om de aktuelle planer for Hyltebjerg Allé. Forvaltningen oplyser, at der i første omgang har været arealfejl ved nogle af afgørelserne, og at man derfor har besluttet at varsle visse ejendomme igen. Disse varslinger er sendt ud d. 20 marts 2013, i fire ugers høring. Herefter udsender Teknik- og Miljforvaltningen så den endelige afgørelse og arealerne kan endelig udskilles i matriklen.

De beslutninger, der er truffet, ser således ud:
Varsling om overtagelse alle tilstødende ejere: 2. september 2011
Afgørelse om overtagelse: 1. november 2011 (arealerne overtaget til offentlig vej)
Endelig udskillelse forventes slutning af april, starten af maj 2013. 
Lokaludvalgetsarbejdsgruppe for trafik og plan inviterer forvaltningen til et møde om planerne for det konkrete projekt medio maj.

"Hjørnestenen."
Teknik- og Miljøforvaltningen oplyser, at der ikke foreligger nogen ansøgning om ny lokalplan for "Hjørnestenen".

Handicaparkering ved SuperBest på Godthåbsvej.
Sekretaraitet har, efter en borgerhenvendelse, forespurgt Teknik- og Miljøforvaltningen om muligheden for at få etableret en handicapparkerignsplads foran SuperBest. Center for Parkering oplyser at det ikke vil være hensigtmæssigt at reservere pladsen til handicapparkering. Afgørelsen er vedlagt dagsordnen i kopi.

Erstatningskunstgræsbane - KFU's beslutning.
Kultur- og Fritidsudvalget har den 4. april 2013 truffet beslutning om at der skal etableres 2  syvmandsbaner i hhv. Tingbjerg Idrætspark og Ryparkens Idrætsanlæg, som erstatning for arelaer ved Valby Idrætspark. Lokaludvalget og klubberne i Vanløse afgav i marts måned høringssvar i forbindelse med KFU's behandling af sagen, hvor man ønskede at få placeret erstatningsbanernen i Vanløse Bydel.

Beslutning

Øvrige på mødet.

Medlemsforespørge KFU; overenskomstforhold og forpagtede cafeer.
Formanden orienterede om notat vedr. medlemsforespørgelse til KFU om krav til, at forpagtere i KFF cafeer skal være omfattede af overenskomst, samt juridisk vurdering fra kommunens advokatfirma Horten.

Orientering fra Center for Byggeri.
Der er modtaget ansøgning om tilladelse til at udvide dagcenter for socialt udsatte i stueetagen på Skjulhøj Allé 2 med tidligere værksted på 1. sal.

Orientering fra Rødovre kommune.
Planforslag vedr. Damhustivoli-byggeriet er trukket tilbage af Kommunalbestyrelsen. Der holdes et borgermøde i maj, som annonceres via Rødovre kommunes hjemmeside.

Nedlæggelse af dækningsgrave.
TMF orienterer om at der alligevel ikke nedlægges dækningsgrave, da der ikke er midler.

Hyltebjerg Allé.
Formanden orientede om forvaltningens tidsplan for Hyltebjerg Allé. Forvaltningen forventes at melde tilbage med en dato for møde snarest.

"Det gro, hvor vi bor".
Jørn Kofod orienterede om projekt den 26. maj - information kan findes på lokaludvalgets hjemmeside.

Harrestrup Å.
Per Stengade orientede om, at vi regner med at høre fra Teknik- og Miljøforvaltningen vedr. projekt Harrestrup Å inden sommer.

Fællesgudtjeneste på Vanløse Torv.
Vanløses kirker holder fællesgudtjeneste Pinsedag på Vanløse Torv.
Til top