Mødedato: 18.03.2021, kl. 18:30
Mødested: Telefonmøde via Teams

B-sag: Godkendelse af henvendelse til kulturaktører om Bellahøj Friluftsscene

Se alle bilag
Vanløse Lokaludvalg skal tage stilling til en henvendelse fra Brønshøj-Husum Lokaludvalg om, at være medunderskriver på henvendelser til kulturaktører om Bellahøj Friluftsscene.

Indstilling

Formanden indstiller,  

  1. at Vanløse Lokaludvalg godkender at være medunderskriver på henvendelser til de nævnte kulturaktører om Bellahøj Friluftsscene. 

Problemstilling

Hen over sommeren 2020 fik Bellahøj Friluftsscene et markant løft, og scenen kan igen tages i brug og danne ramme om kulturelle aktiviteter såsom koncerter, teaterstykker og opera.

Vanløse Lokaludvalg er i samarbejde med Brønshøj-Husum Lokaludvalg, Kultur N, Bispebjerg Lokaludvalg, Bellahøj Husene og Teknik- og Miljøforvaltningen i gang med at planlægge en større indvielse af scenen i sensommeren 2021. 

I forlængelse af renoveringen af Bellahøj Friluftsscene ønsker Brønshøj-Husum Lokaludvalg at henvende sig til en række relevante kulturaktører - Det Kongelige Teater, Folketeatret, Copenhagen Jazzfestival, Copenhagen Opera Festival og Roskilde Festival - for at gøre kulturaktørerne opmærksom på renoveringen af friluftsscenen samt opfordre teatrene til at benytte amfiteateret til deres forestillingsaktiviteter. 

Brønshøj-Husum Lokaludvalg opfordrer Vanløse Lokaludvalg, Bispebjerg Lokaludvalg og Kultur N at medunderskrive brevene. Brevet til Det Kongelige Teater er vedlagt som bilag, og brevene til de øvrige kulturaktører vil være af samme ordlyd. 

Kultur- og Fritidsarbejdsgruppen har behandlet henvendelsen fra Brønshøj-Husum Lokaludvalg, og arbejdsgruppen indstiller, at Vanløse Lokaludvalg er medunderskriver på brevene for at tydeliggøre den lokale interesse for at Bellahøj Friluftscene igen danner ramme for spændende kulturelle aktiviteter. 

Løsning

Vanløse Lokaludvalg godkender at være medunderskriver på henvendelser til de nævnte kulturaktører om Bellahøj Friluftsscene: Det Kongelige Teater, Folketeatret, Copenhagen Jazzfestival, Copenhagen Opera Festival og Roskilde Festival. 

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs puljemidler.

Videre proces

Sekretariatet sender lokaludvalgets beslutning til Brønshøj-Husum Lokaludvalg.

/Bent Christensen

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top