Mødedato: 18.01.2007, kl. 18:30

Ansøgninger til Kulturpuljen 2007

Ansøgninger til Kulturpuljen 2007

Vanløse Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde torsdag den 18. januar 2007

 

 

8.      Ansøgninger til Kulturpuljen 2007

VAN  10/2007

 

BESLUTNING

Formanden indstiller til Vanløse Lokaludvalg,

 

1.      at træffe beslutning om, hvorvidt Vanløse Lokaludvalg vil yde støtte til tre ansøgninger til Kulturpuljen 2007. Tilsagn om støtte gives under forudsætning af bevilgende myndigheds beslutning om tildeling af puljemidler for 2007.

 

Vanløse Lokaludvalgs beslutning i mødet den 18. januar 2007

Vanløse Lokaludvalg indstiller til Økonomiforvaltningen

 

·        at give tilsagn om støtte på kr. 30.000 til Foreningen Tryllefløjten til Karnevaldstumleplads og fastelavnsoptog i Vanløse under forudsætning af at foreningen tilsender dokumentation for ansøgninger og eventuelle tilsagn hos andre aktører. Det er endvidere en forudsætning, at støtten anvendes til materialer og optræden.

 

  • at anmode Vanløse Kulturhus om at genfremsende de to ansøgninger tilpasset retningslinierne for tildeling af midler fra kulturpuljen.

 

 

PROBLEMSTILLING

Vanløse Lokaludvalg har modtaget tre ansøgninger om støtte til kulturprojekter.

 

Ansøgning vedr. Karnevalstumleplads og fastelavnsoptog i Vanløse v. Foreningen Tryllehaven

 

Der søges om støtte fra Vanløse Lokaludvalg på 30.000 kr.

 

Tryllehaven arbejder videre på fastelavnsarrangementet for 2006.  Udvidelsen består i en hel uges karnevalstumleplads på Vanløse Torv i vinterferieugen 12.-17. februar 2007. Der holdes fastelavnsoptog lørdag den 17. februar mellem 12-14. Som en del af arrangementet udsmykkes Jernbane Allé i samarbejde med 'Kaffeklubben 2720.

 

Ansøgning vedr. familieteaterforestillinger v. Vanløse Kulturhus

 

Der søges om støtte fra Vanløse Lokaludvalg på 19.238 kr.

 

Vanløse Kulturhus søger i samarbejde med Vanløse Bibliotek støtte til fire familie teaterforestillinger. Som indvielse af tagterrassen foregår to af forestillingerne på Kulturhusets og Bibliotekets tagterrasse. Formålet er bl.a. at styrke det lokale arrangement ved at have forevisningerne i Vanløse.

 

Ansøgning vedr. foredrag, workshops og fortællinger for børn v. Vanløse Kulturhus

 

Der søges om støtte fra Vanløse Kulturhus på 32.850 kr.

 

Vanløse Kulturhus ansøger om støtte til børnekulturprojekter i foråret 2007 vedrørende foredrag, workshops og fortællinger for børn. Ansøgningen omhandler hele forårets børneprogram fra februar – juni med undtagelse af børneteater. Der er tale om i alt seks forskellige arrangementer omhandlende fortællinger, tegnefilm, historieskrivning mm.

 

 

LØSNING

Vanløse Lokaludvalg træffer beslutning om, hvorvidt Vanløse Lokaludvalg vil yde støtte til to ansøgninger til Kulturpuljen.

 

ØKONOMI

Da den samlede fordeling af puljemidler for Vanløse Lokaludvalg ikke er fastlagt, er det ikke muligt at give et overblik over, hvorledes ovennævnte ansøgninger påvirker Kulturpuljen.

 

 

BILAG

 

Øvrige bilag:

 

1. Ansøgning vedr. Karnevalstumleplads og fastelavnsoptog i Vanløse v. Foreningen Tryllehaven

 

2. Ansøgning vedr. familieteaterforestillinger v. Vanløse Kulturhus

 

3. Ansøgning vedr. foredrag, workshops og fortællinger for børn v. Vanløse Kulturhus



 

Til top