Fremtidsseminar for Vanløse Lokaludvalg
Fremtidsseminar for Vanløse Lokaludvalg
Vanløse Lokaludvalg
DAGSORDEN
fra ordinært møde torsdag den 18. januar 2007
6. Fremtidsseminar for Vanløse Lokaludvalg
VAN 8/2007
BESLUTNING
Formanden indstiller til
Vanløse Lokaludvalg, 1. at Lokaludvalget træffer beslutning om udkast til program for fremtidsseminaret lørdag den 3. februar 2007 2. at Lokaludvalget træffer beslutning om, hvorvidt de almindelige regler for indkaldelse af suppleanter gælder i forbindelse med fremtidsseminariet. 3. at Lokaludvalget træffer beslutning om, hvorvidt 1. suppleanterne i Vanløse Lokaludvalg skal deltage i fremtidsseminaret Vanløse
Lokaludvalgs beslutning i mødet den 18. januar 2007 1.at Vanløse Lokaludvalg godkendte programudkast til fremtidsseminar den 3. februar 2007. Medlemmerne henstiller til om muligt, at arbejdsgrupperne får mere tid til fremlæggelse. 2. at Vanløse Lokaludvalg godkendte, at de almindelige regler for indkaldelse af suppleanter gælder i forbindelse med seminaret. 3. at Første suppleanten tillige indkaldes til at deltage i fremtidsseminaret den 3. februar 2007 |
PROBLEMSTILLING
På mødet den 14.december 2006 besluttede Lokaludvalget at afholde et fremtidsseminar for Vanløse Lokaludvalg. Det blev besluttet, at programpunkterne for seminaret blandt andet skal omhandle Lokaludvalgets kompetence og erfaringer fra Valby Lokaludvalg. Lørdag den 3. februar 2007 blev nævnt som en mulighed, og denne dato blev i forbindelse med udsendelse af beslutningsprotokollen for mødet den 14. december 2006 meldt ud til Lokaludvalget.
LØSNING
Sekretariatet har sammen med formanden udarbejdet et udkast til program for fremtidsseminariet. Udkastet lægger op til:
- at medlemmerne bliver bevidst om Lokaludvalgets r olle og kompetence
- at medlemmerne finder nogle fælles værdier og normer for arbejdet
- at Lokaludvalget får drøftet arbejdsgruppernes arbejdsopgaver og snitflader
- at Lokaludvalget drøfter mål, organisering og prioritering af Lokaludvalgets arbejde, arbejdsgruppernes rolle, sekretariatets rolle og puljemidlernes fordeling.
Der lægges op til, at der på baggrund af drøftelserne på seminariet på det efterfølgende møde i Lokaludvalget torsdag den 22. februar træffes beslutninger om en arbejdsplan, fordeling af puljemidlerne samt et budget for Lokaludvalgets sekretariatsmidler.
Lokaludvalget skal desuden træffe beslutning om, hvorvidt 1. suppleanterne i Vanløse Lokaludvalg skal deltage i fremtidsseminariet samt hvorvidt de almindelige regler for indkaldelse af suppleanter skal gælde i forbindelse med fremtidsseminariet.
Det skal understreges, at Vanløse Lokaludvalg ikke kan træffe beslutninger på fremtidsseminariet.
BILAG
Øvrige bilag:
1. Udkast til program for fremtidsseminar lørdag den 3. februar 2007