Høring om forsøg med kontingentfritagelse i ungdomsklubber
Høring om forsøg med kontingentfritagelse i ungdomsklubber
Vanløse Lokaludvalg
DAGSORDEN
fra ordinært møde torsdag den 18. januar 2007
4. Høring om forsøg med kontingentfritagelse i ungdomsklubber
VAN 6/2007
BESLUTNING
Formanden indstiller til
Vanløse Lokaludvalg, 1. at Lokaludvalget drøfter udkast til høringssvar, som Arbejdsgruppen for børn og ungdom har udarbejdet Vanløse
Lokaludvalgs beslutning i mødet den 18. januar 2007 1.
Arbejdsgruppen for børn og ungdom forbereder en
diskussion om børn og unge til efteråret Der blev stemt om, hvorvidt Vanløse Lokaludvalg skulle fremsende et høringssvar, hvor Vanløse Lokaludvalg:
· ikke kan tilslutte sig forslaget om forsøg med kontingentfritagelse i ungdomsklubber – herfor stemte 12 medlemmer · kan tilslutte sig forslaget om forsøg med kontingentfritagelse i ungdomsklubber – herfor stemte 6 medlemmer · ikke er imod forslaget om forsøg med kontingentfritagelse i ungdomsklubber – herfor stemte 4 medlemmer Arbejdsgruppen for børn og ungdoms udkast til høringssvar blev derefter godkendt med følgende bemærkninger: I høringssvaret tilføjes at Vanløse Lokaludvalg ønsker: · at der iværksættes opsøgende tiltag i forhold til unge, der ikke kommer i ungdomsklubberne · at der ydes økonomisk kompensation for ungdomsklubbernes manglende indtægt ved forsøg med kontingentfritagelse · at der efterlyses andre handlemuligheder i forhold til at få de unge i klubberne Arbejdsgruppens høringssvar redigeres af formanden og udvalgssekretæren og fremlægges til gennemsyn på Lokaludvalgets fremtidsseminar den 3. februar 2007. |
PROBLEMSTILLING
Børne- og Ungdomsudvalget har på sit møde den 13. december 2006 behandlet sagen omkring forslag til forsøg med frivillig kontingentfritagelse i ungdomsklubber i bydelene Nørrebro, Bispebjerg og Vanløse, Brønshøj/Husum i perioden 2007 og 2008.
Børne- og Ungdomsudvalget vedtog, at sagen sendes i høring i de berørte klubber, Fællesrådet for Fritidsinstitutioner og Klubber, Vanløse Lokaludvalg, paraplyorganisationerne for de selvejende institutioner samt hos de relevante faglige organisationer.
På den baggrund anmoder Børne- og Ungdomsforvaltningen om en udtalelse om forslaget senest fredag, den 9. februar 2007, kl. 10.00.
LØSNING
Sekretariatet for Vanløse Lokaludvalg har udsendt henvendelsen vedrørende kontingentfritagelse i ungdomsklubber til Arbejdsgruppen for børn og ungdom fredag den 5. januar 2007.
Arbejdsgruppen har på sit møde den 10. januar 2007 drøftet henvendelsen og udarbejdet et udkast til høringssvar. Det har ikke med så kort tidsfrist været muligt at få udkastet til høringssvaret udsendt sammen med dagsordenen. Udkastet udsendes derfor pr. e-mail til Lokaludvalget og omdeles på Lokaludvalgets møde.
BILAG
Vurderinger:
Høring:
1. Høring vedr. forsøg med kontingentfritagelse i ungdomsklubber
Politisk behandling:
2. Indstilling og beslutning fra Børne- og Ungdomsudvalgets møde den 13. december 2006