Mødedato: 18.01.2007, kl. 18:30

Meddelelser

Meddelelser

Vanløse Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde torsdag den 18. januar 2007

 

 

2.      Meddelelser

VAN   4/2007

 

 

MEDDELELSER

 

·        Ny skabelon for mødemateriale og beslutningsprotokoller

·        Nyt om sekretariatsslokalerne i Grøndalscentret

·        Forudgående høring om boligbyggeri og genbrugsstation på Grøndalsvænge Allé (2 bilag)

·        Fredningsforslag om Skolehaverne i Grøndalsparken (1 bilag)

·        Udstilling af forslag til Billige Boliger i Københavns Kommune

 

 

 

Vanløse Lokaludvalgs beslutning i mødet den 18. januar 2007

·        Ny skabelon for mødemateriale og beslutningsprotokoller

Den tidligere udvalgssekretær, Carsten Vesterager Petersen, orienterede om kommunens nye skabelon.

 

·        Nyt om sekretariatslokalerne i Grøndalscenteret

Udvalgssekretæren orienterede om lokalerne. Der er to lokaler til rådighed, og det er muligt for arbejdsgrupperne at låne mødelokalet. Lokalerne kan lånes efter aftale med Mette Pust. Sekretariatet flytter til Grøndalscenteret så hurtigt som muligt – men først når computer og telefonteknologi er på plads.

 

·        Forudgående høring om boligbyggeriet og genbrugsstationen på Grøndalsvænge Allé

Kopi af Vanløse Lokaludvalgs høringssvar var vedlagt. Tilsvarende var der vedlagt et høringssvar fra to Vanløseborgere, der havde sendt deres svar til Vanløse Lokaludvalg.

Vagn Rottbøll oplyste, at Grøndal Lokalråd også har udarbejdet et høringssvar ligesom der er foretaget en underskriftsindsamling. Vagn Rottbøll sender materialet til Lokaludvalgets sekretariat, som udsender det forud for næste ordinære møde i Vanløse Lokaludvalg.

 

·        Fredningsforslag om Skolehaverne i Grøndalsparken

Formanden orienterede om fredningsforslaget, som Danmarks Naturfredningsforening i samarbejde med Københavns Kommune har fremsendt. Endvidere orienterede formanden om yderligere et fredningsforslag, som Danmarks Naturfredningsforening alene har fremsat.

 

·        Udstilling af forslag til Billige Boliger i København Kommune

Der har været udstillinger af forslag til Billige Boliger. Materialet har været sendt til orientering pr. mail. Fremover vil sekretariatet være opmærksom på størrelsen af vedhæftede filer, så de ikke blokerer lokaludvalgsmedlemmernes mailbokse.

 

·        Lokalpoliti
Formanden har aftalt med det nye nærpoliti på Frederiksberg, at han tager et møde med dette m.h.p. fremtidigt samarbejde

 

 

BILAG

 

Vurderinger:

·        Fredningsforslag fra Danmarks Naturfredningsforening om Skolehaverne i Grøndalsparken

 

Høring:

·        Vanløse Lokaludvalgs høringssvar om forudgående høring om boligbyggeri og genbrugsstation på Grøndalsvænge Allé

·        Kommentar til forudgående høring om boligbyggeri og genbrugsstation på Grøndalsvænge Allé fra Lise og Per Sigsgaard

 



 

Til top