Mødedato: 17.11.2022, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

B-sag: Status på egne projekter og nyt fra grupperne

Lokaludvalget orienteres om status på egne projekter og nyt fra arbejdsgrupperne.

Indstilling

Formanden indstiller,

  1. at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Social- og Sundhedsgruppen til efterretning.
  2. at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Børn, Unge, Kultur og Fritidsgruppen til efterretning.
  3. at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Natur - og Miljøgruppen til efterretning.
  4. at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Trafik- og Plangruppen til efterretning.
  5. at Vanløse Lokaludvalg tager nyt vedrørende evt. andre egne projekter til efterretning.

Problemstilling

Lokaludvalget orienteres om nyt fra arbejdsgrupperne vedr. aktuelle projekter, kommende projekter samt drøftelser af eventuelle høringer. 

Arbejdsgruppernes mødedatoer fremgår af lokaludvalgets mødekalender på hjemmesiden.

Man kan altid kontakte tovholderen for de respektive grupper for mere information fra arbejdsgrupperne.

Løsning

Lokaludvalget tager følgende til efterretning:

  1. Social- og Sundhedsgruppen har ikke haft nye møder.
  2. Børn, Unge har ikke haft nye møder.
  3. Kultur og Fritidsgruppen drøftede på sit seneste arbejdsgruppemøde Vanløse Saloner, udvikling af Kulturstationen Vanløse samt borgerhenvendelse vedr. gavlmalerier. 
  4. Natur- og Miljøgruppen havde på sidste møde oplæg om Masterplan for bl.a. Bellahøjmarken og arbejder i øjeblikket med at få etableret en projektstyringsgruppe ifm. Natur- og Miljøstationen.  
  5. Trafik- og Plangruppen har bl.a. drøftet hastighedszoner, el-biler og p-pladser, høringssvar vedr. Jernbane Allé og gæsstelicenser i p-zonerne samt rundvisning på Slotsherrensvej  i forbindelse med kommende lokalplanforslag.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs midler.

Videre proces

-

/Jan Lindboe

Beslutning

Indstillingen blev taget til efterretning.
Til top