Mødedato: 17.11.2022, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

B-sag: Beslutning om støtteerklæring til De Glade Rødder

Vanløse Lokaludvalg godkender støtteerklæring ifm. De Glade Rødder. 

Indstilling

Forpersonen indstiller, 

1. at Vanløse Lokaludvalg godkender støtteerklæring til De Glade Rødder. 

Problemstilling

På Vanløse Lokaludvalgs ordinære møde den 28. april 2022 deltog Agnete Nyboe Høst, projektleder for "De Glade Rødder", i Borgernes Tid. De Glade Rødder er et tilbud i foreningen Københavns Skolehaver, der er rettet mod Københavns dagtilbud og indskolingsklasser. 

Agnete viste en kort film (se mere her https://fb.watch/cDMpEB52pF/), og anmodede om tilbagemeldinger og bidrag fra lokaludvalget til at forsøge at komme igennem med budgetønsker til Københavns Kommune i forhold til skolehaveprojektet ved Grøndalsvænge Allé, så tilbuddet kunne fortsætte efter 2023, hvor deres tilskudsmidler udløber.  

Der blev ikke afsat midler til De Glade Rødder i budgetaftalen og derfor står tilbuddet til atl lukke, når fondsmidlerne ophører i marts 2023.

Tilbuddet og arbejdet taler meget ind i Vanløse Lokaludvalgs arbejde med bydelsplanen og meget af Natur- og Miljøgruppens arbejde, særligt omkring Natur- og Miljøstationen, hvor lokaludvalget bør indsende en støtteerklæring for at bakke op om tilbuddet - jf. løsningsafsnittet. 

Løsning

1. Vanløse Lokaludvalg godkender nedenstående støtteerklæring. 

Støtteerklæring - De Glade Rødder

De Glade Rødder er et tilbud i foreningen Københavns Skolehaver, der er rettet mod Københavns dagtilbud og indskolingsklasser. Det er naturformidling året rundt på et eksisterende smukt naturareal ved Grøndalsvænge Allé i nordvest kvarteret.

Tilbuddet taler ind i Vanløse Lokaludvalgs arbejde med bydelsplanen samt Natur- og Miljøgruppens arbejde for blandt andet at styrke biodiversitet og grønne løsninger.
Vanløse Lokaludvalg mener, at tilbuddet er vigtigt for børn og unges oplevelse af naturen, og ser det som en naturlig del af undervisningen i skolen og bakker derfor meget op om De Glade Rødders arbejde. Det er et område lokaludvalget har meget fokus på i forbindelse med vores arbejde for etablering af en Natur- og Miljøstation ved Damhussøen.
Vanløse Lokaludvalg mener desuden, at det er meget vigtigt at udnytte eksisterende arealer i bydelene optimalt.

 

Vanløse Lokaludvalg

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs puljemidler. 

Videre proces

Hvis støtteerklæringen godkendes, sender sekretariatet den til projektleder, Agnete Nyboe Høst.

/Jan Lindboe

Beslutning

1. Vanløse Lokaludvalg godkendte støtteerklæring med ændringsforslag, at slette "i nordvest kvarteret" i første afsnit.
Til top