Beslutning om proces for besvarelse af høring om lokalplansforslag for Jernbane Allé
Indstilling
Formanden indstiller,
- at Vanløse Lokaludvalg beslutter at bede Trafik- og Planarbejdsgruppen om at udarbejde et udkast til høringssvar vedr. lokalplansforslag for Jernbane Allé.
- at Vanløse Lokaludvalg beslutter at bede Trafik- og Planarbejdsgruppen om at udfylde tilfredshedsspørgeskemaet.
Problemstilling
Vanløse Lokaludvalg har fået lokalplansforslag for Jernbane Allé i høring. Høringsfristen er den 11. januar 2017.
På grund af bestemmelserne i Byplan nr. 2 er det ikke muligt at indrette servering indenfor bymidteområdet i Vanløse. Planområdet er derved ét af 18 planområder, hvor der ikke er muliggjort servering inden for et bymidteområde. Lokalplansforslaget skal derfor give mulighed for restauranter, caféer eller lignende på Jernbane Allé at have udeservering. Lokalplansforslaget er for dele af bebyggelsen langs Jernbane Allé/Herlufsholmvej i Vanløse, hvor servering i dag ikke er mulig. Lokalplanforslaget indeholder alene bestemmelser, der muliggør at anvende stuetagen i bebyggelsen til restaurant, café o. lign. Den øvrige planmæssige regulering af bebyggelsen i området vil forsat ske i henhold til Byplan nr. 2.
Høringsmaterialet ligger på Københavns Kommunes høringsportal Bliv Hørt:
http://blivhoert.kk.dk/hoering/jernbane-all-lokalplanforslag
Teknik- og Miljøforvaltningen har i forbindelse med høringen bedt lokaludvalget vurdere processen ud fra skemaet, der er vedlagt som bilag.
Løsning
- Vanløse Lokaludvalg beslutter at bede Trafik- og Planarbejdsgruppen om at udarbejde et udkast til høringssvar vedr. lokalplansforslag for Jernbane Allé.
- Vanløse Lokaludvalg beslutter at bede Trafik- og Planarbejdsgruppen om at udfylde tilfredshedsspørgeskemaet.
Økonomi
Beslutningen har ingen konsekvenser for lokaludvalget.
Videre proces
Vanløse Lokaludvalg beslutter høringssvar og besvarelsen af tilfredshedsspørgeskemaet på det ordinære møde i december.