Mødedato: 17.11.2016, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Orientering om arbejdet med bydelsplanen - november

Vanløse Lokaludvalg orienteres om arbejdet med bydelsplanen.

Tidligere beslutninger

Vanløse Lokaludvalg orienteres på samtlige lokaludvalgsmøder omkr. arbejdet med bydelsplanen. Lokaludvalget har besluttet at arbejdet primært ligger i arbejdsgrupperne. Der er nedsat en Tovholdergruppe, hvor der udover tovholder kan deltage 1-2 fra arbejdsgrupperne. Tovholderne er ansvarlige for koordinering og orientering mellem arbejdsgrupper og tovholdergruppe.

På hjemmesiden ligger diverse materialer vedr. arbejdet samlet: http://www.vanloeselokaludvalg.kk.dk/bydelsplan-2016-17/

Indstilling

Formanden indstiller,

  1. at Vanløse Lokaludvalg tager orientering om arbejdet med bydelsplanen til efterretning.

Problemstilling

Lokaludvalget skal udarbejde en bydelsplan, der skal godkendes i Borgerrepræsentationen.
I øjeblikket arbejdes der med tre borgerinddragelsesaktiviteter:

Borgermøde om den kreative zone den 23. november kl. 18-20 i Cirkus Panik. Mødet handler om de rammer den kreative zone giver for de handelsdrivende og trafik omkring Kirkebjerg Skole m.v.

Borgermøde om bymidten den 6. december kl. 18-20 på Kulturstationen. Mødet handler bl.a. om planerne for Indertoften og Apollovej.

TV-Slam – der inddrager de unges perspektiver på Vanløse, via optagelse af en kunstfilm. Den 15. november laver de unge deres bud, og den 29. november bliver der udpeget to vindere blandt de 14 bedste.

Der blev i forbindelse med Damhustræf lavet borgerinddragelse – Natur- og Miljøgruppen er i gang med at behandle alle indkomne svar. 189 mennesker har givet deres input til, hvad de bruger  Damhusengen og – søen og Krogebjergparken til, hvad der kunne gavne området m.v.

Lokaludvalgets visioner for Helga Larsens Plads er et allerede færdigt projekt, som tænkes med i bydelsplanen.

Efter jul forventes det bl.a. at der arbejdes med:

- Udfordringerne og potentialerne i at få ét postnummer til én bydel.

- Hvordan lokaludvalget kan understøtte indsatser for ensomme.

- Multifunktionsplads og pop-up nærgenbrugsstation.

Løsning

Lokaludvalget tager orientering om arbejdet med bydelsplanen til efterretning.

Økonomi

Orienteringen har ingen økonomiske konsekvenser for lokaludvalget.

Lokaludvalget besluttede på sit møde i august at afsætte en ramme på 50.000 kr. til borgerrettede aktiviteter ifm. arbejdet med bydelsplanen. På tovholdermødet den 10. oktober blev pengene fordelt ud på følgende projekter:

Inddragelsesaktiviteter for børn og unge - 35.000 kr.

Borgermøder om hhv. bymidten og den kreative zone - 15.000 kr.

/Bent Christensen

Beslutning

Indstillingen blev taget til efterretning.
Til top