Beslutning om dato og ramme for seminar om planlægning af arbejdskadencen i 2017
Tidligere beslutninger
Vanløse Lokaludvalg besluttede på det ordinære møde i oktober, at planlægning af arbejdskadencen for 2017 skal ske på et halvdagsseminar en lørdag formiddag i slutningen af januar, og at tovholdergruppen står for planlægningen.
Indstilling
Formanden indstiller,
-
at Vanløse Lokaludvalg beslutter dato og ramme for seminar vedr. arbejdskadencen for 2017 som beskrevet under løsning.
Problemstilling
Vanløse Lokaludvalg har tradition for at afvikle en del egne projekter i løbet af året. For at skabe gennemsigtighed, overblik og allokering af ressourcer til de givne projekter, skal der laves en arbejdsplan, der skitserer de projekter, lokaludvalget forventer at arbejde med.
I 2017 skal lokaludvalget desuden arbejde med bydelsplan i første halvdel af året og i efteråret arbejde med valg til lokaludvalgene.
Løsning
Tovholderne drøftede rammerne og mulig dato for seminaret på deres tovholdermøde i forbindelse med bydelsplanen den 8. november.
Tovholdergruppen forslår,
at lokaludvalget beslutter, at seminaret holdes lørdag den 11. februar kl. 9-14.
at lokaludvalget beslutter, at arbejdsgrupperne på deres kommende arbejdsgruppemøde skal forberede en liste med de projekter, de forestiller sig at arbejde med i 2017.
Økonomi
Beslutningen har ingen økonomiske konsekvenser for lokaludvalget.
Videre proces
Sekretariatet sender en mail til alle medlemmer og suppleanter med seminardato og tilmeldingsfrist.