A-sag: Beslutning om emner til TMF-borgmesterbesøg
Indstilling
Formanden indstiller,
1. at Vanløse Lokaludvalg beslutter, hvilke emner man vil drøfte med Teknik- og Miljøborgmester, Ninna Hedeager Olsen, når hun kommer på besøg i Vanløse.
Problemstilling
Torsdag den 5. november 2020 kl. 17-19 kommer Teknik- og Miljøborgmester, Ninna Hedeager Olsen på besøg i Vanløse.
Lokaludvalget skal på dette møde drøfte og beslutte, hvilke emner man vil drøfte med borgmesteren på mødet.
Ønsker man at deltage i mødet med borgmesteren, bedes man tilmelde sig hos sekretariatet senest den 22. oktober 2020.
Løsning
Vanløse Lokaludvalg beslutter, hvilke emner man vil drøfte med Teknik- og Miljøborgmester, Ninna Hedeager Olsen, når hun kommer på besøg i Vanløse den 5. november 2020.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs puljemidler.
Videre proces
Sekretariatet sender emner til drøftelse med borgmesteren til forvaltningen forud for besøget.
Beslutning
1. Vanløse Lokaludvalg besluttede flg. emner til drøftelse med Teknik og Miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen:
Trafik ø i Katrinedalskvarteret, herunder fodgængerfelt til Grøndalsparken
Hastighed og fodgængerovergange Jyllingevej, herunder v. Krogebjerg
Helga Larsens Plads
Natur og Miljøstation/Damhussø
Supercykelsti overgang ved Linde Allé og Grøndalsparkvej.