A-sag: Beslutning om puljeansøgninger
Indstilling
Formanden indstiller på baggrund af puljegruppens drøftelser, at Vanløse Lokaludvalg:
- Støtter med 25.000 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen: Summer in the City Festival x Stairways - Winter Edition
- Støtter med 5.200 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen: Jul på Hyltebjerggård
- Støtter med 8.500 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen: Juletræstænding Linde Allé - Ålekistevej
- Støtter med 30.800 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen: Halloween i Vanløse 2020
- Støtter med 5.000 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen: 4. Absalon til Halloween i Vanløse
- Støtter med 12.000 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen: Juleudflugt Skoven ved Furesø
- Støtter med 8.925 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen: Det nye år 2021 Nytårskoncert ved Stine & Martin
- Giver afslag til ansøgningen: Vanløse Knækker Cancer
- Støtter med 11.800 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen: Musical Show
- Støtter med 10.000 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen: Julemarked 2020
- Støtter med 21.500 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen: Julekoncert i Vanløse Kirke
- Støtter med 50.000 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen: Julebelysning ansøgning 2020
Problemstilling
1. Christina Bjerregaard Jensen: Summer in the City Festival x Stairways - Winter Edition
Summer in the City Festival er en frivilligdrevet festival, der siden 2015 har præsenteret en årlig festival med afsæt i det skandinaviske vækstlag. Arrangøren har en vision om at skabe samarbejder
på tværs af byen med lokale aktører for at vække interesse og skabe relevans i lokalområdet. Målgruppen er unge kulturinteresserede i aldersgruppen 18-35 år. Festivalens primære formål er at give plads til spirende artister og at være et springbræt for deres karriere og gennembrud. Der søges om 25.000 kr.
Puljegruppens indstilling og begrundelse: Puljegruppen indstiller, at projektet bevilges 25.000 kr., da lokaludvalget vægter dialogskabende aktiviteter og netværksdannelse i bydelen. Støtten gives som en underskudsgaranti og under forudsætning af, at Sundhedsmyndighedernes retningslinjer for covid-19 overholdes.
2. Hyltebjerggård: Jul på Hyltebjerggård
Hyltebjerggård inviterer hvert år borgere i lokalområdet til stor juletræstænding den sidste fredag i november. Arrangementet skal tiltrække borgere på tværs af alder og social status, og arrangementet har til formål at skabe en stærk fælles referenceramme. Efter juletræet er tændt, samles deltagerne indenfor til varm chokolade og fællessang. Arrangementet skal bygge bro mellem mennesker og skaber fællesskab i en tid, som især kan være svær, hvis man er alene. Der søges om 5.200 kr.
Puljegruppens indstilling og begrundelse: Puljegruppen indstiller, at projektet bevilges 5.200 kr., da lokaludvalget vægter dialogskabende og netværksdannende aktiviteter, der styrker samarbejdet på tværs af f.eks. kultur, alder og etnicitet. Støtten gives som en underskudsgaranti og under forudsætning af, at Sundhedsmyndighedernes retningslinjer for covid-19 overholdes.
3. Poul Anker Pedersen: Juletræstænding Linde Allé - Ålekistevej
Juletræstænding på hjørnet af Linde Allé og Ålekistevej er en tilbagevendende begivenhed, der skal skabe glæde og julestemning i Vanløse. Aktiviteten er åben for alle. Til julestrændingen er der glögg til de voksne og godteposer til børnene. Træet bliver tændt af en lokal julemand og julekone fra Vanløse, og FDF spiller julemusik. Der søges om 8.500 kr.
Puljegruppens indstilling og begrundelse: Puljegruppen indstiller, at projektet bevilges 8.500 kr., da lokaludvalget vægter dialogskabende og netværksdannende aktiviteter, der styrker samarbejdet på tværs af f.eks. kultur, alder og etnicitet. Støtten gives som en underskudsgaranti og under forudsætning af, at Sundhedsmyndighedernes retningslinjer for covid-19 overholdes.
4. Oasen2720 v/Gitte Hedeby: Halloween i Vanløse 2020
Arrangementet finder sted på Jernbane Allé og vil starte med et optog fremført af FDF Vanløses tambourorkester efterfulgt af udklædte Vanløseborgere. Butikkerne vil holde aftenåbent, og butikkerne på nærliggende gader tilbydes at have en bod på Jernbane Allé. Der forventes 2.000 borgere i gaden jævnt fordelt over aftenen. Der søges om 30.800 kr.
Puljegruppens indstilling og begrundelse: Puljegruppen indstiller, at projektet bevilges 30.800 kr., da lokaludvalget vægter dialogskabende og netværksdannende aktiviteter. Støtten gives som en underskudsgaranti og under forudsætning af, at Sundhedsmyndighedernes retningslinjer for covid-19 overholdes.
5. Axel Ørndrup: 4. Absalon til Halloween i Vanløse
Ansøger søger midler til en bod til Halloween i Vanløse, hvor bydelens børn, unge og voksne kan få en smagsprøve på spejderlivet. Her vil man kunne prøve en række spejder-halloween aktiviteter så som ”gus og gru-konkurrence”, ”bål-mad som en zombie vil elske ” samt ”blod-bowle”. Ansøger bidrager selv med frivillige kræfter og ansøger om at få dækket materialer til boden. Der søges om 5.000 kr.
Puljegruppens indstilling og begrundelse: Puljegruppen indstiller, at projektet bevilges 5.000 kr., da lokaludvalget vægter dialogskabende og netværksdannende aktiviteter, der styrker samarbejdet på tværs af f.eks. kultur, alder og etnicitet. Støtten gives som en underskudsgaranti og under forudsætning af, at Sundhedsmyndighedernes retningslinjer for covid-19 overholdes.
6. Seniorklubben Vanløse: Juleudflugt Skoven ved Furesø
Juleudflugt for ældre i Vanløse til Furesøen med udflugt i skoven ved Furesøen og derefter julefrokost i Restaurant Furesøbad. Deltagerne betaler selv for forplejning, og ansøger søger kun støtte til bussen og underholdning. Arrangementet er åbent for ældre i Vanløse med henblik på at skabe socialt samvær og opnå nye kontakter i Vanløse. Der søges om 12.000 kr.
Puljegruppens indstilling og begrundelse: Puljegruppen indstiller, at projektet bevilges 12.000 kr., da lokaludvalget vægter dialogskabende og netværksdannende aktiviteter, der styrker samarbejdet på tværs af f.eks. kultur, alder og etnicitet. Støtten gives som en underskudsgaranti og under forudsætning af, at Sundhedsmyndighedernes retningslinjer for covid-19 overholdes.
7. Seniorklubben Vanløse: Det nye år 2021 Nytårskoncert ved Stine & Martin
Nytårskoncert ved Stine & Martin for ældre i bydelen med fokus på socialt samvær. Ansøgeren forventer ca. 70 deltagere (Efterlønner – pensionister – førtidspensionister og folkepensionister i Vanløse). Der søges om 10.000 kr.
Puljegruppens indstilling og begrundelse: Puljegruppen indstiller, at projektet bevilges 8.925 kr. øremærket til udgiftsposten “Underholdning”, da lokaludvalget vægter dialogskabende og netværksdannende aktiviteter, der styrker samarbejdet på tværs af kultur, alder og etnicitet. Den reducerede bevilling begrundes med et ønske om en større medfinansiering f.eks. i form af entréindtægter, egenbetaling af ansøgeren eller en anden form for sponsorat. Støtten gives som en underskudsgaranti og under forudsætning af, at Sundhedsmyndighedernes retningslinjer for covid-19 overholdes.
8. Oasen2720: Vanløse Knækker Cancer
Projektet dækker over en række events, der hver især samler ind til Knæk Cancer 2020. Projektet starter med et motionsløb/gåtur den 30. august, og projektet kulminerer i et større Knæk Cancer show med sang, show, musik, optræden, spisning, lotteri mm. Al indtjening under de forskellige events går til Knæk Cancer indsamlingen. Der søges om 18.000 kr.
Puljegruppens indstilling og begrundelse: Puljegruppen indstiller, at projektet gives afslag, da Vanløse Lokaludvalg ikke må støtte indsamlinger med kommunale midler. Afslaget begrundes ligeledes med, at lokaludvalget kun må give en underskudsbevilling og kan ikke derfor støtte projektet så længe, at al indtjening går til Knæk Cancer 2020 og ikke bruges på at dække projektets udgifter.
9. Oasen2720: Musical Show
Musical Show er en eftermiddag i Vanløse med gode, gamle musical hits, der får humøret til at stige hos alle gæster. Ansøger forventer ca. 100 deltagere, og at projektet giver folk et smil på læben og socialt samvær. Der søges om 11.800 kr.
Puljegruppens indstilling og begrundelse: Puljegruppen indstiller, at projektet bevilges 11.800 kr., da lokaludvalget vægter dialogskabende aktiviteter og netværksdannelse i bydelen. Støtten gives som en underskudsgaranti og under forudsætning af, at Sundhedsmyndighedernes retningslinjer for covid-19 overholdes.
10. Flittige hænder i Vanløse: Julemarked 2020
Det årlige julemarked i Vanløse er en mangeårig tradition, som mange lokale borgere – yngre, unge og ældre – ser hen til,og som de kreative sjæle i foreningen har forberedt sig på en stor del af året. På julemarkedet vil der være 35-40 boder med kreative, unikke håndarbejder, der præsenteres med henblik salg. Der søges om 10.000 kr.Puljegruppens indstilling og begrundelse: Puljegruppen indstiller, at projektet bevilges 10.000 kr., da lokaludvalget vægter dialogskabende aktiviteter og netværksdannelse i bydelen. Støtten gives som en underskudsgaranti og under forudsætning af, at Sundhedsmyndighedernes retningslinjer for covid-19 overholdes.
11. NS Koncertforening: Julekoncert i Vanløse Kirke
Julekoncerten i Vanløse Kirke er en årlig, populær tradition, der som regel trækker fulde huse til glæde for mange vanløseborgere. Arrangementet er åbent for alle, og der forventes 180 publikummer. Der søges om 21.500 kr.Puljegruppens indstilling og begrundelse: Puljegruppen indstiller, at projektet bevilges 21.500 kr., da lokaludvalget vægter dialogskabende aktiviteter og netværksdannelse i bydelen. Støtten gives som en underskudsgaranti og under forudsætning af, at Sundhedsmyndighedernes retningslinjer for covid-19 overholdes.
12. GEV Vanløse Erhvervsforening: Julebelysning ansøgning 2020
GEV, Vanløse Erhvervsforeningen ansøger om midler til at ophænge julelyskæder henover Jernbane Allé fra Jyllingevej til Bogholder Allé samt et kort stykke på Jydeholmen. Juleguirlanderne skal bidrage til at gøre Vanløse til en hyggelig, levende og tryg bydel at bo og færdes i. Desuden skal de få Vanløses borgere i julestemning. Der søges om 50.000 kr.
Puljegruppens indstilling og begrundelse: Puljegruppen indstiller, at projektet bevilges 50.000 kr., da lokaludvalget vægter dialogskabende aktiviteter og netværksdannelse i bydelen. Støtten gives som en underskudsgaranti og under forudsætning af, at Sundhedsmyndighedernes retningslinjer for covid-19 overholdes.
Løsning
Vanløse Lokaludvalg drøfter projekterne og puljegruppens indstillinger samt træffer beslutning om bevilling af midler fra Vanløsepuljen.
Økonomi
Der søges samlet om 185.300 kr.
Der indstilles for 166.300 kr.
Videre proces
Sekretariatet sørger for, at alle ansøgere, der bevilges støtte, modtager et tilsagnsbrev med de betingelser, der skal overholdes for, at støtten kan udbetales. Alle ansøgere, der får afslag på støtte, modtager et afslagsbrev med begrundelsen for afslaget.
Beslutning
1. Vanløse Lokaludvalg besluttede at bevilge 25.000 kr. i 2020-puljemidler som underskudsgaranti til ansøgningen: Summer in the City Festival x Stairways - Winter Edition.
2. Hanne Larsen erklærede sig inhabil og var ikke tilstede under sagens behandling.
Vanløse Lokaludvalg besluttede at bevilge 5.200 kr. i 2020-puljemidler som underskudsgaranti til ansøgningen: Jul på Hyltebjerggård.
3. Vanløse Lokaludvalg besluttede at bevilge 8.500 kr. i 2020-puljemidler som underskudsgaranti til ansøgningen: Juletræstænding Linde Allé - Ålekistevej.
4. Vanløse Lokaludvalg besluttede at bevilge 30.800 kr. i 2020-puljemidler som underskudsgaranti til ansøgningen: Halloween i Vanløse 2020.
5. Vanløse Lokaludvalg besluttede at bevilge 5.000 kr. i 2020-puljemidler som underskudsgaranti til ansøgningen: 4. Absalon til Halloween i Vanløse.
6. Vanløse Lokaludvalg besluttede at bevilge 12.000 kr. i 2020-puljemidler som underskudsgaranti til ansøgningen: Juleudflugt Skoven ved Furesø.
7. Vanløse Lokaludvalg besluttede at bevilge 8.925 kr. i 2020-puljemidler som underskudsgaranti til ansøgningen: Det nye år 2021 Nytårskoncert ved Stine & Martin.
8. Giver afslag til ansøgningen: Vanløse Knækker Cancer.
9. Vanløse Lokaludvalg besluttede at bevilge 11.800 kr. i 2020-puljemidler som underskudsgaranti til ansøgningen: Musical Show.
10. Vanløse Lokaludvalg besluttede at bevilge 10.000 kr. i 2020-puljemidler som underskudsgaranti til ansøgningen: Julemarked 2020.
11. Vanløse Lokaludvalg besluttede at bevilge 21.500 kr. i 2020-puljemidler som underskudsgaranti til ansøgningen: Julekoncert i Vanløse Kirke.
12. Vanløse Lokaludvalg besluttede at bevilge 50.000 kr. i 2020-puljemidler som underskudsgaranti til ansøgningen: Julebelysning ansøgning 2020.