Høringssvar til 'Forslag til tillæg nr. 4 til spildevandsplanen
Indstilling og beslutning
1. at Vanløse lokaludvalg fremsender vedlagte høringssvar
Problemstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen har sendt forslag til tillæg til den gældende spildevandsplan 2008 i offentlig høring på www.blivhørt.dk med svarfrist den 27. oktober 2015.
Tillæg nr. 4 er behandlet Natur- og Miljøgruppen, der finder, at kun afsnit 6.2.1 med omtale af projektet "Aflysning af vandledningskommissionskendelser på Harrestrup Å" er af speciel interesse for Vanløse.Afsnittet omhandler Københavns Kommunes samarbejde med 9 andre kommuner i oplandet og deres forsyningsselskaber, der den 10. juni 2014 har indgået en aftale om et samarbejde om at optimere udnyttelsen af kapaciteten i Harrestrup Å-systemet i tilfælde af kraftig regn og derved forebygge oversvømmelse. Kommunerne er som en del af kapacitetsprojektet blevet enige om at gøre op med vandafledningskommissionskendelserne, som hidtil har reguleret oplandskommunernes samarbejde om Harrestrup Å-systemet, for så vidt angår spildevandshåndtering. Kendelserne vil blive erstattet af nye tilladelser efter den nuværende lovgivning. Som en del af projektet skal udarbejdes et fælles vandløbsregulativ for Harrestrup Å-systemet og et sæt retningslinjer for den fremtidige administration af udledningstilladelser betingelser til Harrestrup Å-systemet.
Det indstilles at Vanløse lokaludvalg ikke har bemærkninger til projektet, der er omtalt i tillægget.
Vedlagt i bilag er høringssvar formuleret på baggrund af ovenstående.
Løsning
Økonomi
Beslutning
Vanløse lokaludvalg vedtog at fremsende vedlagte høringssvar.