Mødedato: 17.08.2023, kl. 19:00
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

B-sag: Status på egne projekter og nyt fra grupperne

Lokaludvalget orienteres om status på egne projekter og nyt fra temagrupperne.

Indstilling

Formanden indstiller,

  1. at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Trafikken i Vanløse til efterretning.
  2. at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Byliv, kultur og erhverv til efterretning.
  3. at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Natur - og miljø til efterretning.
  4. at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Idræt, bevægelse og sundhed til efterretning.
  5. at Vanløse Lokaludvalg tager nyt vedrørende evt. andre egne projekter til efterretning.

Problemstilling

Lokaludvalget orienteres om nyt fra temagrupperne vedr. aktuelle projekter, kommende projekter samt drøftelser af eventuelle høringer. 

Temagruppernes mødedatoer fremgår af lokaludvalgets mødekalender på hjemmesiden.

Man kan altid kontakte tovholderen for de respektive grupper for mere information fra temagrupperne.

Løsning

Lokaludvalget tager følgende til efterretning:

  1. Trafikken i Vanløse: Den 22. august kl. 16-18 holder vi borgermøde om tilgængelighed i trafikken i Vanløse i samarbejde med Københavns Kommune, Seniorklubben Vanløse, Dansk Blindesamfund og Demensvenligt Vanløse. Udgangspunktet for mødet er en ny bydækkende analyse om tilgængelighed, som Københavns Kommune har fået udarbejdet.
  2. Byliv, kultur og erhverv har bl.a. drøftet det fremtidige samarbejde med Bibliotek og Kulturstationen med bydelsleder Mikkel Hellden-Hegelund, samt orienteret om kommunens høring vedr. megaevents og et muligt nyt kunstværk på hjørnet af Hulgårdsvej og Borups Allé.
  3. Natur- og Miljø er ved at planlægge Naturtur som finder sted i Grøndalsparken ved nedgangen til parken ved C.F. Richs Vej/Rebildvej søndag den 20. august kl. 13-17 samt Damhustræf som finder sted på Naturens Dag på Damhusengen ved Damhuskanten søndag den 10. september kl. 11-15. Derudover har gruppen drøftet, hvorledes der kan både samles op på og arbejdes videre med lokaludvalgets arbejde med biodiversitet. Gruppen har ligeledes kigget på projektforslaget for Helga Larsens Plads.
  4. Idræt, bevægelse og sundhed har drøftet, hvordan temagruppen og lokaludvalget kan støtte op omkring indsatser, der bekæmper ensomhed i bydelen. Her blev temagruppen enige om at invitere fagpersoner ud i temagruppen for at oplyse om henholdsvis unge og ensomhed samt ensomhed blandt seniorer. Herudover arbejder temagruppen med helhedsplan for Bellahøjmarken og opstart af et lokalt idrætsnetværk jf. indsatsen i bydelsplanen.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs midler.

Videre proces

-

/Jan Lindboe

Beslutning

Indstillingen blev taget til efterretning.
Til top