Orientering fra TMF om genopretningsprojekt på Sallingvej
Indstilling
Formanden indstiller,
1. at Vanløse Lokaludvalg tager orientering om genopretningsprojekt på Sallingvej fra Peter Johannessen, projektleder - udvikling af anlægsprogrammer fra Teknik- og Miljøforvaltningen og rådgiver Mogens Møller fra Viatrafik, til efterretning.
Problemstilling
Peter Johannessen, projektleder i Byens Fysik og rådgiver Mogens Møller fra Viatrafik kommer og orienterer lokaludvalget om genopretningsprojekt på Sallingvej.
Der skal udarbejdes et foreløbigt skitseforslag på dispositionsniveau, der viser en helhedsorienteret løsning af et genopretningsprojekt inkl. byrum og skybrud på Sallingvej. Skitseforslaget skal danne grundlag for et budgetnotat til budget 2019.
Med helhedsorienteret løsning menes samtidigt fokus på både fremkommelighed, trafiksikkerhed, tilgængelighed, træer, parkering, byrum, cyklister, fodgængere, vandhåndtering i forbindelse med skybrud osv. Der udarbejdes en byrumsanalyse, til at klarlægge byrummets potentiale og samtidig styrke Sallingvej som en del af en grøn rute mellem Slotsherrensvej og Hillerødgade.
I den forbindelse vil Teknik- og Miljøforvaltningen gerne høre lokaludvalget om dets overvejelser og tanker i forhold til projektet.
Løsning
Vanløse Lokaludvalg tager orientering om genopretningsprojekt på Sallingvej fra Peter Johannessen, projektleder - udvikling af anlægsprogrammer fra Teknik- og Miljøforvaltningen og rådgiver Mogens Møller fra Viatrafik, til efterretning.
Økonomi
Orienteringen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs midler.
Videre proces