Beslutning om projekt Juletræ på Vanløse Torv
Indstilling
Formanden indstiller,
1. at Vanløse Lokaludvalg drøfter og godkender projektbeskrivelsen for projekt Juletræ 2017.
2. at Vanløse Lokaludvalg træffer beslutning om at afsætte 30.000 kr. til projekt Juletræ 2017.
Problemstilling
Vanløse Lokaludvalg tager stilling til den traditionelle opsætning og tænding af juletræet på Vanløse Torv. Juletræstændingen tiltrækker mange børnefamilier i Vanløse, og finder sted fredag inden 1. søndag i advent, i år fredag den 24. november 2017, og indledes med en kort tale ved lokaludvalget. Derudover kommer julemanden med frue, traditionen tro, på besøg.
Juletræs arrangementet bliver gennemført i samarbejde med Kronen, der sponsorerer godteposerne.
Juletræet skaber hygge og julestemning i byen gennem hele juletiden. Juletræstændingen er ikke forankret i en arbejdsgruppe. Jan Mørch står for planlægning og udførsel jf. projektbeskrivelsen.
Løsning
Lokaludvalget drøfter og godkender projektbeskrivelsen og beslutter at afsætte 30.000 kr. til projektet.
Økonomi
Budgetpost |
Pris i kr. |
Juletræ |
17.000 |
Julemand |
7.000 |
Annonce |
4.000 |
Afvikling (el mv) |
1.500 |
Div. uforudset |
500 |
I alt |
30.000 |
Der er pt. 33.815 kr. tilbage til lokaludvalgets egne projekter. Hvis Lokaludvalget godkender bevillingen til projekt Juletræ 2017, vil der være 3.815 kr. til lokaludvalgets egne projekter i resten af 2017.
Pulje |
Budget |
Disponeret over |
Rest til disposition |
||
Vanløsepuljen |
882.000 |
778.605 |
103.395 |
||
Egne projekter |
565.000 |
531.185 |
33.815 |
Videre proces
Jan Mørch står for den videre planlægning.