Mødedato: 17.08.2017, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Orientering vedr. Lillehjemmets Sommerhusfond

Se alle bilag
Vanløse Lokaludvalg orienteres om Lillehjemmets Sommerhusfond.

Tidligere beslutninger

Vanløse Lokaludvalg besluttede i møde den 20. april 2017 at udpege Hans Thomsen, Iris L. Nielsen og Knud Schou som medlemmer og Steen Hansen, Sven Grønsund og Kaj Lorenzen som suppleanter til Lillehjemmets Sommerhusfond.

Udpegningerne er ikke blevet godkendt af Borgerrepræsentationen, da kun Hans Thomsen og Sven Grønsund er valgbare jf. fondens vedtægter. Formanden for Vanløse Lokaludvalg har bedt Økonomiforvaltningen og Social- og Sundhedsforvaltningen om at se på fondens vedtægter.

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at Vanløse Lokaludvalg tager orientering vedr. Lillehjemmets Sommerhusfond til efterretning.

Problemstilling

I forbindelse med nedlæggelse af plejehjemmet Lillehjemmet var bl.a. anført i vedtægterne, at i tilfælde af lukning skulle likvidationsformuen tilfalde Københavns Kommune øremærket sommerhusophold for plejehjemsbeboere, primært i Vanløse. På grund af deponeringsregler besluttede Sundhed- og Omsorgsforvaltningen, i samråd med Økonomiforvaltningen, at etablere en fond til at forestå opgaven med leje og formidling af sommerhuse til plejehjemmene.

Jf. fondens vedtægter udpeges bestyrelsesmedlemmerne af Vanløse Lokaludvalg blandt dets medlemmer. Hans Thomsen er formand for bestyrelsen og orienterer mundtligt om Lillehjemmets Sommerhusfond.

Løsning

Vanløse Lokaludvalg tager orientering vedr. Lillehjemmets Sommerhusfond til efterretning.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs midler.

Videre proces

 

/Bent Christensen

Beslutning

1. Vanløse Lokaludvalg tog orientering vedr. Lillehjemmets Sommerhusfond til efterretning.
Til top