Mødedato: 17.03.2022, kl. 18:00
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

A-sag: Orientering og beslutning om dræning af boldbaner på Damhusengen

Vanløse Lokaludvalg tager orientering fra møde med Teknik- og Miljøforvaltningen til efterretning og beslutter, hvorvidt de har bemærkninger til projektet. 

 

Indstilling

Formanden indstiller, 

1. at Vanløse Lokaludvalg tager orientering om besigtigelsen af og information om boldbanerne på Damhusengen med Teknik- og Miljøforvaltningen til efterretning.

2. at Vanløse Lokaludvalg beslutter, hvorvidt man har bemærkninger til besigtigelsen og projektet. 

Problemstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen, Park og Byrum, er i gang med anlægsprojektet "Dræning af boldbanerne på Damhusengen" fra Budget 2019. I henhold til projektet skal der nedlægges dræn i to af de tre boldbaner. Den tredje bane er allerede drænet, og her skal det eksisterende drænsystem kobles på det nye. 

Forvaltningen har tilbudt en besigtigelsestur, så lokaludvalget har mulighed for at spørge ind til projektet samt komme med ønsker og perspektiver.

Arbejdsgruppen for Natur- og Miljø mødes med forvaltningen i næste uge og orienterer lokaludvalget på det ordinære møde. 

Løsning

1. Vanløse Lokaludvalg tager orientering om besigtigelsen af og information om boldbanerne på Damhusengen med Teknik- og Miljøforvaltningen til efterretning.

2. Vanløse Lokaludvalg beslutter, hvorvidt det har bemærkninger til besigtigelsen og projektet. 

Økonomi

Beslutningen har ingen økonomiske konsekvenser for lokaludvalgets puljemidler.

Videre proces

Sekretariatet indsender en eventuel udtalelse eller bemærkninger til forvaltningen.

/Bent Christensen

Beslutning

1. Vanløse Lokaludvalg tog orientering fra besigtigelse af og information om boldbanerne på Damhusdæmningen med Teknik og Miljøforvaltningen til efterretning.

2. Vanløse Lokaludvalg besluttede, at anbefale dræning af fodboldbanen, men vil gerne have mere information om, dels hvor meget fosfor der udledes til Harrestrup Å fra opstrøms marker og overløb fra Utterslev Mose, dels driftsøkonomien i udgifterne til afløbsafgift til kloak i forhold til det projekt der foreslås med afledning til 100 årsgrøften og løbende oprensning.

Til top