B-sag: Beslutning om fælles henvendelse til Herlev kommune vedr. metro
Tidligere beslutninger
Vanløse Lokaludvalg tog orientering om fælles henvendelse til Økonomiudvalget om metro til efterretning i møde den 15. juni 2023, se sagsfremstilling og henvendelse: A-sag: Orientering vedr. fælles henvendelse om metro | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk)
Vanløse Lokaludvalg besluttede den 17. august 2023 at være medarrangør af borgermøde om hospitalsmetro i samarbejde med Bispebjerg og Brønshøj-Husum Lokaludvalg: Beslutning om medarrangør af borgermøde om hospitalsmetro 27. sept.2023 | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk)
Indstilling
Forpersonen indstiller,
1. at Vanløse Lokaludvalg godkender afsendelse af fælles henvendelse vedr. metro til Herlev kommune, jf. det vedhæftede bilag.
Problemstilling
Vanløse Lokaludvalg besluttede at bakke op om forslag fra Bispebjerg og Brønshøj-Husum Lokaludvalg om metro til de nordvestlige dele af København, og i umiddelbart forlængelse heraf besluttede lokaludvalget den 17. aug., at være medarrangør af borgermøde om metro, hvor både politikere og fagfolk var inviteret til oplæg og debat.
Som opfølgning og i forlængelse heraf, foreslår Bispebjerg Lokaludvalg en fælles henvendelse til Herlev kommune om at bakke op den foreslåede "hospitalsmetro" med linjeføring fra Rigshospitalet over Bispebjerg hospital og bl.a. via Bellahøj til Herlev hospital.
Dette ikke mindst på baggrund af, at Københavns Kommune er påbegyndt screening af nye metro linjeføringer, hvori materialet specifikt nævner et behov for dækning af nordvest og Brønshøj-Husum.
Løsning
Vanløse Lokaludvalg godkender afsendelse af fælles henvendelse vedr. metro til Herlev kommune, jf. det vedhæftede bilag.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs puljemidler.
Videre proces